ADMINISTRATIV MEDARBEJDER MED MILJØBRILLER

Her hos ed A/S er vi på en vækstrejse samtidig med, at vi brænder for at gøre en forskel. I vores forretningsområde, Cirkulær IT, giver vi brugt IT- udstyr nyt liv og til at understøtte dette mangler vi dig, som er serviceminded, excel-skarp og glad for at sætte ting i system. Du kommer til at arbejde i vores slettecenter, hvor det strømmer ind med opgaver.

”Det er en stor fordel, hvis man er detaljeorienteret og det skal være naturligt at skabe orden, overholde deadlines og have styr på, hvad der kommer ind og ud af genbrugte enheder”. Warehouse & Logistics Manager Tim Fautholt

EN VIGTIG ROLLE FOR VIRKSOMHEDEN OG KUNDERNE

Vi søger dig, der brænder for at inkorporere bæredygtighed som en naturlig del af arbejdsdagen. Du bliver det uundværlige bindeled mellem indkøb, lagerføring/lagerstyring og salg af enheder.

I stillingen får du ansvar for både oprettelse af slutopgørelse, afregning og lagerføring af brugte enheder. I forbindelse hermed vil du have dagligt have dialog med salgsafdelingen. Det er derfor en forudsætning, at du allerede har et fornuftigt kendskab til at arbejde struktureret med tal i systemer ved hjælp af Excel samt interessen for løbende at udvikle dine kompetencer inden for dette område.

Vores ønsker til dig som kollega

  • Du er naturligt detaljeorienteret og har forholdsvis nemt ved at lære nye systemer og procedurer.
  • Du har talent for at arbejde med tal-filer og skabe struktur.
  • At du sætter en ære i, at vi overholder deadline fra vi modtager enheder på lageret, til fremsendelse af slutopgørelse samt certifikat til kunderne.
  • At du har lyst til at optimere dine evner inden for lagerstyring – måske har du allerede lidt erfaring med administrative opgaver ift. lagerbeholdning, ind og ud-registrering.
  • At du trives med at samarbejde på tværs af organisationen for hos ed A/S er vi sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø. Du bidrager derfor både konstruktivt til arbejdsopgaverne samt er med til at bibeholde et arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin og uformelle snakke.
  • At du befinder dig godt i en supporterende og administrativ rolle, der understøtter vores køb og salg af brugt IT-udstyr
  • At du har falkeblik og holder styr på opgaverne samt en skarp næse for, hvilke opgaver, der skal prioriteres

Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til Business central, WMS-systemer og Excel.

Et udpluk af dine primære opgaver vil være:

  • Struktureret behandling af enheder tilknyttet en ordre. Dvs. håndtering og oprettelse af slutopgørelse med informationer til kunden samt udfærdigelse og opdatering af diverse relaterede dokumenter.
  • Lagerstyring af enheder
  • Rapportering, ordreopgørelser og fakturering.
  • Løbende vedligeholdelse og opdatering af data i Cirkulær IT-dokumenter.
  • Backoffice funktioner for at supportere de kundeansvarlige.
  • Logistikstyring, kvalitetssikring og processtyring.
  • Daglig og tæt kontakt med ed A/S’ salgs-, lager-, logistik-, produktion- samt økonomiafdeling.

BLIV DEL AF EN SUCCESFULD VIRKSOMHED – OG GØR KARRIERE!

Hvem er vi?

Beliggende på en dejlig græsplet lidt nord for Aarhus i Skødstrup, finder du ed A/S. Vi er totalleverandør af digital IT-infrastruktur og har store, velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. Virksomheden er kendetegnet ved en visionær og moderne ledelse, der bakker op om medarbejderne og sammen skaber vi en kultur, hvor hele teamet arbejder målrettet efter en klar salgs- og vækststrategi.

Hvad får du mere?

Hos ed A/S får du et spændende job med gode karrieremuligheder. Vi er på en vækstrejse med fuld fart på, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen/jobbet. Vi vægter

faglig og personlig udvikling højt – sammen med nærmeste leder er du selv med til at skabe din karrierevej. Du får en attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt, og den indeholder fast løn, pension og sundhedsforsikring m.v. Derudover tilbyder vi en fleksibel frokostordning, en rabatordning gennem LogBuy og ikke mindst søde og sociale kollegaer, der gerne vil høre om din weekend – og du bliver inviteret til både fredagsbarer og LAN aftener.

Vil du med på holdet?

  • Er du interesseret i- og motiveret af at blive en del af et stærkt hold? Så send din ansøgning samt CV.
  • Vi inviterer løbende til samtale. Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: Warehouse & Logistics Manager Tim Faurholt på tlf. 87625224
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV
Læs mere om vores Privatlivs- & cookiepolitik.