NØGLEROLLE SOM INTERN SÆLGER TIL OFFENTLIGE KUNDER

Vores dygtige kollega Ann, der har supporteret offentlige kunder har valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger vi lige nu en ny stærk procesorienteret og struktureret nøglemedarbejder til at indgå i vores Public-team omkring. Du skal sammen vores sælgere på området være med til at udbygge og optimere området for vores offentlige kunder, som vi satser stort på og ser et vækstpotentiale i.

Du vil i stillingen få kundekontakt, have en projektstyrende og administrativt opfølgende rolle over mod vores offentlige kunder i tæt dialog med vores Key Account Managers, der har Public-kunder som en del af deres portefølje.

Når en offentlig kunde som et hospital eller en region indgår i en samarbejdsaftale med os, overtager vi en stor arbejdsbyrde omkring IT-udstyr. Hos ed A/S sikrer vi indkøb af det aftalte udstyr, at få det konfigureret og klargjort til den specifikke afdeling samt leveret, så læge eller sygeplejerske kan koncentrere sig om de mennesker, der har brug for deres faglighed. Det er win-win for alle, og det er fedt at være en del af.” Inside Sales Manager, Vinnie Stegemejer Roliggaard.

VÆR MED TIL AT LEVE KUNDESERVICE I VERDENSKLASSE!

Vi søger en ny kollega, der er fortrolig med ord som SKI-aftaler og leveranceansvar! Du får sat skub i tingene, har et naturligt højt drive, samt lyst til at løbe i takt med Key Account Managers fra udbuddet er tilgængeligt, materialet afleveret og ventetiden med beslutningstagerne ovre – somme tider af flere omgange.

Herefter tager din naturlige koordinerende projektleder og dine administrative strukturegenskaber over og sikrer, at vi kommer i mål med klargøring samt levering af aftalte ordrer i samarbejde med blandt andet Warehouse & logistics-teamet hos ed A/S.

Det er derfor en forudsætning, at du allerede har et fornuftigt kendskab til branchen gerne med specifikt kendskab til det offentlige eller regionerne. Du elsker at skabe system omkring ordreopfølgning og brænder for procesoptimering. Du er dygtig i projektledelse, prioritering af opgaver og evnen til at kommunikere bredt i organisationen og ud mod kunderne. Det er derudover en del af processen, at du samarbejder godt med det team, der primært står for indkøb. Det er en forudsætning for, at vi sammen proaktivt kan sikre fremtidige leverancer og estimere indkøb i henhold til leveranceaftalen.

Teamet i Public garanterer for en grundig oplæring og indkøring i vores processer og du skal selvfølgelig med ud og hilse på kunderne, så du bliver klar til at flyve. Vi forventer, at du trives med frihed under ansvar, kan arbejde selvstændigt, er pligtopfyldende, en teamplayer og tager ejerskab for processerne som sikrer at kunderne får den bedste oplevelse.

Du skaber naturligt relationer, og du trives i at samarbejde på tværs af organisationen. Du befinder dig godt i en supporterende administrativ samt salgsorienteret hybridrolle, der understøtter vores salgsafdeling og tager del i den løbende dialog med kunderne. Du ser løsninger, og samtidigt er du god til at bevare det overblik, der skal til, for at sikre og optimere alle processer omkring et forretningsområde, hvor udbudsloven sætter spillereglerne for samarbejdet.

Det forventes, at du er velformuleret i både skrift og tale, og har du kendskab til ERP-systemet Business Central, er det en fordel, men ikke et krav.

EN SPÆNDENDE HVERDAG MED GODE KOLLEGAER

Du vil til dagligt blive en del af et stærkt team i Inside Sales, bestående af kompetente kollegaer, der hver dag har fokus på at yde den bedste service og rådgivende oplevelse for vores kunder inden for både det private og offentlige. Vores afdeling har til opgave at understøtte forretningen bedst muligt i et samarbejde, hvor vi løfter i flok. Der ydes opbakning fra både ledelse og kollegaer til at nå både dine personlige- samt afdelingens mål igennem en tæt sparring og dialog.

Du kan læse mere om ed A/S og om vores forretningsområder her.

BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!

ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder indenfor såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –besøgende elsker at komme i vores hus.

I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer indenfor netop disse to områder.

I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen. Vi arbejder sammen om at sætte og nå dine mål således, at du har mulighed for at udvikle dig og løbende få flere kompetencer indenfor dit felt. Ligeledes bliver du en del af et professionelt, men uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder ud fra målsætningen om at være danmarks bedste arbejdsplads, og at arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen. Dette understøttes af vores værdier, der er baseret på tryghed, relationer og kundeservice. Vi drives af at give vores kunder, samarbejdspartnere og hinanden den bedste oplevelse og service.

ed A/S tilbyder et job, der giver den vedholdende medarbejder rigtig gode karrieremuligheder. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, velfungerende personaleforening, træningsfaciliteter i virksomheden samt mulighed for at indgå i frokostordning.

Vil du med på holdet?

  • Er du interesseret i og motiveret af at være med til at understøtte udbygningen af forretningsområdet på offentlige kunder i en 100% danskejet virksomhed i vækst?
  • Send en målrettet ansøgning samt et CV til os hurtigst muligt.
  • Vi inviterer løbende til samtale og ønsker os en ny kollega hurtigst muligt.
  • Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: Inside Sales Manager Vinnie Stegemejer Roliggaard på tlf. 876 25229.
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV
Læs mere om vores Privatlivs- & cookiepolitik.