Intern sælger med flair for kundeservice og indkøb

ed A/S, i Skødstrup v/Aarhus, er totalleverandør af digital IT-infrastruktur, og har store og velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner, som private erhvervsvirksomheder landet over.

Virksomheden er kendetegnet ved en visionær og moderne ledelse, der bakker op om medarbejderne og sammen skaber vi en kultur, hvor hele teamet arbejder målrettet efter en klar salgsstrategi.

For at styrke vores Customer Service & Support afdeling, søger vi lige nu en stærk profil til at indgå i vores dygtige team.
Du vil i stillingen få direkte kundekontakt, og have en rådgivende rolle overfor vores kunder samt en tæt dialog med vores mange leverandører.

Vær med til at leve kundeservice i verdensklasse!

Du har et naturligt højt drive for, samt lyst til at yde kundeservice i verdensklasse, og du besidder stærke evner indenfor indkøb. Derudover er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er ambitiøs og tager ansvar for kunderne. Samtidigt evner du også at samarbejde på tværs af organisationen og befinder dig godt i en supporterende rolle, der understøtter vores salgsafdeling og tager del i den løbende dialog med kunderne.

Således bliver du en vigtig del af hele ordreprocessen, der sikrer opfølgning og servicering af salget lige fra tilbudsafgivelse til varen er leveret hos kunden. Det er derfor en forudsætning, at du allerede har et fornuftigt kendskab til IT, både indenfor hardware og software samt interessen for løbende at udvikle dine kompetencer indenfor dette område.

En spændende hverdag med gode kollegaer

Du vil til daglig blive en del af et stærkt team, bestående af dygtige kollegaer, der hver dag har fokus på at yde den bedste service for vores kunder, og understøtte forretningen bedst muligt, og der ydes opbakning fra både ledelse og kollegaer til at nå dine mål igennem en tæt sparring og dialog.

Vi ser gerne at du har praktisk erfaring med indkøb fra IT-branchen, og har du kendskab til Navision er det en fordel men ikke et krav. Du vil blive en del af ed A/S løbende sparring med kunder og leverandører, hvorfor det forventes at du er velformuleret i både skrift og tale. Samtidig er du lyttende og relations skabende, forstår at sætte dig ind i kundens behov og derigennem sikre høj kundetilfredshed.

Bliv en del af en succes – og gør karriere!

I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen til at nå dine mål – vi arbejder sammen om at nå dine mål, således det er succesoplevelserne der præger din arbejdsdag. Ligeledes tilbydes du et uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder udfra målsætningen om at være en attraktiv arbejdsplads, og arbejdsglæde er noget vi skaber sammen. Dette understøttet af vores værdier, som er baseret på Tryghed – Relationer – Kundeservice.

ed A/S tilbyder et spændende job med gode karrieremuligheder, idet vi vægter faglig og personlig udvikling hos vores medarbejdere højt. Derudover tilbyder vi en fleksibel frokostordning, fredagsbarer og andre sociale arrangementer. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder fast løn, pension og sundhedsforsikring, m.v.

Vil du med på holdet?

  • Er du interesseret i- og motiveret af at blive en del af et stærkt hold i en dynamisk virksomhed i vækst, og kan du se dig selv i rollen som vores nye Interne Sælger, så send en ansøgning samt CV.
  • Vi inviterer løbende til samtale. Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: Teamleder, Vinnie Stegemejer Roliggaard på tlf. +45 40438260