KEY ACCOUNT MANAGER TIL B2B SALG I IT-BRANCHEN

ed A/S er i fantastisk vækst med en kompetent ledelse, der ved, at succesen kommer gennem tillid, samarbejde, engagement og frihed under ansvar.

Har du et stort salgsgen, og er du ambitiøs og tænker løsningsorienteret? Sætter du samtidig en ære i at løse kundens behov i et tæt samarbejde, hvor du søger at skabe langvarige relationer?

Søger du en virksomhed med mindset, kultur og rammer til at videreudvikle din B2B forretning? Så kunne ed A/S være et godt bud på det rette match til dig.

For at understøtte vores vækst søger vi flere ambitiøse Key Account Managers, der får en nøglerolle i at videreudvikle ed A/S’ position på markedet.

SELVSTÆNDIG, INITIATIVRIG OG PROFESSIONEL

Med base i virksomheden og med reference til virksomhedens salgsleder bliver du ansvarlig for at skabe, videreudvikle og optimere din egen kundeportefølje. Din opgave er at sælge anerkendt IT-udstyr og IT-løsninger samt give professionel kundeservice, der giver kunden en unik oplevelse!

For at du lykkedes bliver du supporteret af vores kompetente Inside Sales team, som udover at stå for indkøb og ordrebehandling også tager med dig på kundebesøg for at sikre den personlige tilknytning, når du er på landevejen.

Du ser muligheder frem for begrænsninger, er målrettet, omstillingsparat samt besidder et ustoppeligt drive i en varieret og spændende arbejdsdag. Du trives med masser af kundekontakt og sætter en ære i at give den bedste rådgivning efter en grundig behovsafdækning sammen med kunden. Du er ikke bleg for at sparke døren ind hos nye kunder, men ser dette som en golden opportunity til at vækste og udbygge din forretning.

TROVÆRDIG OG RELATIONSSKABENDE

Du har stor erfaring med salg af B2B-løsninger i IT-branchen og kan dokumentere dette. Du er i stand til at tage hele ansvaret for din forretning og herigennem skabe værdi for ed A/S som virksomhed.

Din personlighed er positiv og tillidsvækkende, og du er dygtig til at skabe og fastholde relationer. Blandt kunder og kolleger er du kendt for, at du holder, hvad du lover.

Du er i stand til at arbejde struktureret og professionelt gennem hele salgsprocessen – både i forholdet til kunder, leverandører og kolleger. Du kan overtage indtil flere eksisterende kunder, som det forventes, at du udvikler. Det forventes ligeledes, at du allerede har et stort netværk, som du kan bringe i spil og skabe forretning igennem.

BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!

ed A/S, i Skødstrup v/Aarhus, er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere – besøgende elsker at komme i vores hus og vi har en rigtig høj kundetilfredshed, som vi er meget stolte af!

Vores værdier er Tryghed, Relationer & Kundeservice. Disse bliver efterlevet af alle medarbejdere og er med til at gøre os unikke i et skarpt konkurrencepræget marked. Det er altafgørende, at du kan genkende dig selv i vores værdier, da de udspringer af vores DNA og det vi ønsker at være kendt for – også i fremtiden.

I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer inden for netop disse to områder.

Vi tilbyder desuden et godt samarbejde og et skønt socialt miljø på tværs i virksomheden, som krydres med salgskonkurrencer, fredagsbarer, personalefester, julefrokost mm.

Hos ed A/S tilbyder vi professionelle rammer med høj trivsel – vi fejrer vores succeser sammen. Du er selv med til at skabe dine muligheder og får 100% sparring og opbakning fra ledelsen til at nå dine mål – vi arbejder sammen om at give dig de bedste forudsætninger for at understøtte dig i dine ambitioner og udvikle dine kompetencer både individuelt og sammen med dine kollegaer.

Lønpakken forhandles individuelt og indeholder god fast løn, bonus, pension, sundhedsforsikring, en velfungerende personaleforening og meget mere.

Vil du med på holdet?

  • Vi inviterer løbende til samtale. Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Roald Bech Larsen på tlf. 3021 2628.
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV
Læs mere om vores Privatlivs- & cookiepolitik.