NETVÆRKSPECIALIST MED FLAIR FOR LØSNINGSSALG & RÅDGIVNING

ed A/S, i Skødstrup v/Aarhus leverer alt i IT og digital infrastruktur og har store og velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over.

Virksomheden er kendetegnet ved en visionær og moderne ledelse, der bakker op om medarbejderne og sammen skaber vi en kultur, hvor hele teamet arbejder målrettet efter en klar salgsstrategi.

For at styrke vores Solution og Services-afdeling på forretningsområdet infrastruktur, søger vi lige nu en stærk profil til at indgå i vores dygtige team af specialister.

Du vil i stillingen få direkte kundekontakt, og have en rådgivende rolle overfor vores kunder, indenfor moderne infrastruktur, herunder bl.a. i forhold til nye softwareteknologier og hybride løsninger.

Vær med til at videreudvikle vores Solution & Services-afdeling

Du besidder en stærk teknisk forståelse, og er udadvendt med et naturligt drive for løsningssalg.

Du vil til daglig blive en del af et skarpt specialistteam, bestående af dygtige kollegaer på flere områder indenfor IT-infrastruktur, hvor du i høj grad vil være med til at præge din egen hverdag. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til både at arbejde selvstændigt, og som en del af et team. Du vil få ansvar for at drive dit eget forretningsområde, og du ydes opbakning fra både ledelse og kollegaer til at nå dine mål igennem en tæt sparring og dialog.

Du er udviklingsorienteret og videns søgende, og for dig er hybride IT-løsninger fremtiden. Du sætter en ære i at holde dig skarp indenfor dit felt og de generelle trends i markedet. Du er lyttende og relations skabende af natur, og forstår at sætte dig ind i kundens behov, og derigennem sikre høj kundetilfredshed. Med en professionel tilgang til opgaverne vil du fungere som det naturlige bindeled i mellem vores kunder, distributører og producenter. Derudover ser du en stor værdi i at sparre, videns-dele og samarbejde med dine kollegaer på tværs af funktioner og forretningsområder.

Vi ser gerne at du har certificeringer, eller generelle kompetencer og erfaring indenfor følgende teknologiområder:

  • Du har stærke kompetencer på Microsoft cloud teknologier, on-prem og hybrid infrastruktur samt tilhørende features og services.
  • Du har udvidet erfaring med løsningsdesign, projekthåndtering eller løsningssalg.
  • Du har erfaring med virtualisering på forskellige platforme, samt stort kendskab til diverse softwareprodukter og Cloud-teknologier.
  • Du har et godt kendskab til datacenterarbejde og -drift.
  • Du har erfaring med at levere input til salgsstrategi, pipeline samt projekthåndtering.
  • Du har et stort drive i dit arbejde, er videbegærlig, og er villig til at påtage dig ansvar
  • Du er dygtig til at planlægge, strukturere og dokumentere dit arbejde.
  • Du kan hjælpe med fejlsøgning og performanceoptimering af eksisterende kunders IT-infrastruktur.
  • Du har erfaring med deltagelse i interne og eksterne IT-projekter, som enten projektleder, eller specialist.
  • Du vil i stillingen få træning inden for løsningssalg, så salgserfaring er ikke et krav. Vi ser dog gerne at du kan dokumentere certificeringer på dine primære kompetenceområder.

ed A/S tager ansvar for din faglige udvikling og karriere og vil naturligvis understøtte dette med relevante certificeringer og generel træning i forretningsområderne i Solution & Services-afdelingen.

Som person skal du gerne være nysgerrig, struktureret og have et naturligt selvstændigt drive. Du anser dig selv for at have stærke kompetencer, og du nyder at præsentere nye løsninger til kunder og kolleger. Du deler gerne ud af din viden, er udpræget teamplayer og indgår gerne aktivt i interne og eksterne projekter og evt. tilhørende communities.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Drift og forvaltning af kundernes deploymentsystemer samt applikationslicenser.
  • Rådgivning af kunder om anvendelse af enheder, applikationer samt nye strategier og tilhørende initiativer i forlængelse deraf.
  • Deltagelse i kundernes projekter vedr. enhedshåndtering, datasikkerhed og generelle deployment samt. evt. håndtering af MDM-løsninger.
  • Sparring med kollegaer om nye løsninger, services og generel forretningsudvikling.
  • Du er forretningsorienteret og har en relevant IT-faglig baggrund/uddannelse. Du arbejder sikkert som Deployment specialist i en større IT/driftsvirksomhed i dag og har flere års erfaring med Microsoft deployment-teknologier eller tilsvarende løsninger.
  • Du skal have et bredt kendskab til traditionel IT-infrastruktur og teknologier, og du kender de forskellige barrierer og problemstillinger i Hybrid Cloud-løsninger.

Bliv en del af en succes – og gør karriere!

I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen til at nå dine mål – vi arbejder sammen om at nå dine mål, således det er succesoplevelserne der præger din arbejdsdag.

Ligeledes tilbydes du et uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder udfra målsætningen om at være en attraktiv arbejdsplads, og arbejdsglæde er noget vi skaber sammen. Dette understøttes af vores værdier, baseret på Tryghed – Relationer – Kundeservice.

  • ed A/S tilbyder et job, der giver den vedholdende medarbejder rigtig gode karrieremuligheder. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder – udover god fast løn-provision, bonus, pension og sundhedsforsikring

Vil du med på holdet?

  • Er du interesseret i- og motiveret af at blive en del af et stærkt hold i en dynamisk virksomhed i vækst, og kan du se dig selv i rollen som vores nye Netværkspecialist, så send en ansøgning samt CV.
  • Vi inviterer løbende til samtale. Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: Solution & Service Manager Simon Seerup Larsen på e-mail. ssl@ed.dk