Trives du i et dynamisk miljø med høj produktivitet og sætter du en ære i at yde kundeservice i verdensklasse? Brænder du for at gøre en forskel ved at håndtere kundeoprettelser, vedligeholde og opdatere varesortimenter samt strukturere og optimere processer – så er det lige dig, vi står og mangler.
Hos ed A/S tilbyder vi en unik mulighed for en kontorelev inden for administration. Helt konkret tilbyder vi en elev at blive grundigt oplært i at være tovholder på en masse spændende processer omkring as-a-service-ydelser til kunder, der skaber værdi både for kunder og virksomhed.
SELVSTÆNDIG, ANSVARLIG OG UDADVENDT
Vi søger dig, der har et naturligt drive for at skabe struktur, følge op og få afsluttet opgaverne. Dine primære arbejdsområder vil være følgende:
- Oprette kunder i portal til as-a-service-ydelser
- Indtaste varesortimenter (Smartphones, PC etc.)
- Vedligeholde varesortimenter
- Oprette brugere
- Udsende velkomstmail
- Vedligeholde leasingsatser
- Håndtere mailboks med spørgsmål fra brugere
Når du er godt inde i det første sæt opgaver, fylder vi lige så stille flere på såsom:
- Udsende lønfiler
- Håndtering af End-Of-Leasing samt frikøb
- Driftsrelaterede kundemøder
- Optimering af administrative arbejdsgange og effektivisering af processer
- Beregne de økonomiske gevinster ved optimeringen.
Du bliver selvfølgelig støttet i alle opgaver indtil du er klar til at flyve selv – men så får du også lov til det. Som elev løfter du opgaver på lige fod med alle øvrige medarbejdere i ed A/S og du er i høj grad med til at bidrage til ed A/S’ position på markedet.
Vi går rigtig højt op i, at du i din elevtid arbejder med understøttende opgaver til dine uddannelsesmål. For at sikre dette, får du ansvar for at udfylde din egen Trainee Development Plan, som du og din leder løbende arbejder med og følger op på.
LIDT OM DIG
Det er et krav, at du er optaget på kontoruddannelsen inden for administration hos Aarhus Business College og at du er klar til at komme ud til os efter sommeren 2023. Vi forventer, at du er dygtig til at kommunikere i både skrift og tale, da der vil komme henvendelser fra kunder og samarbejdspartnere, som du skal håndtere. Arbejde i Officepakken og især Excel samt tal-forståelse er bestemt en fordel, da det kan være et værktøj til at skabe struktur– og har du ikke, kan vi lære dig det.
Du er god til at se muligheder og finde løsninger og hægter dig på en opgave til den er løst. Du sætter en ære i at yde god og professionel service, hvor du kan bringe din faglighed i spil.
Lidt om virksomheden
ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –besøgende elsker at komme i vores hus.
I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi i efteråret 2022 opnået to ISO-certificeringer inden for netop disse to områder.
Vi er på en vækstrejse med fuld fart på, og du bliver en del af en afdeling og en virksomhed fyldt med gode kollegaer, hvor vi er sammen om at skabe den gode stemning, de tårnhøje resultater og den personlige kundekontakt. Du kommer på et hold med engagerede og skarpe hoveder og bliver en del af et uformelt og åbent kontormiljø med plads til både faglig snak samt smil og grin over skrivebordet.
Du tilbydes en attraktiv elevpakke, som indeholder fast løn, pension og sundhedsforsikring, og vi tilbyder frokost- og frugtordning, træningsfaciliteter og en helt unik social kultur hvor vi arbejder Sammen om IT.