Projektledelse og FINANSIEL RÅDGIVNING TIL B2B-KUNDER

Trives du i et dynamisk miljø med høj produktivitet, og sætter du en ære i at yde kundeservice i verdensklasse? Brænder du for at gøre en forskel ved at understøtte formidling af finansielle as-a-service-ydelser til B2B-markedet – så er det lige dig, vi står og mangler i en praktikperiode.

Vigtigst af alt søger vi dig, der møder ind på arbejde med gåpåmod og et stort smil, og som finder glæden i at yde exceptionelt god kundeservice, samt er ved at opbygge økonomisk og finansiel viden. Derudover har du lyst til på sigt at tage projektlederkasketten på.

Du kommer ikke til at stå med hænderne i lommen, da der er fart over feltet, og denne rolle indeholder et stærkt samarbejde med vores IT-solution – og salgsafdeling samt vores bæredygtige forretningsområde Cirkulær IT.

Du kommer under vingerne på vores dygtige Operations Specialist Christian Davidsen, der her fortæller, hvad han sætter stor pris på ved ed A/S: ”Jeg vægter det kollegiale og samarbejdet på tværs af afdelinger i hele ed A/S. Jeg nyder at tænke ud af boksen, løse problematikker og sikre, at kunder såvel som kollegaer får det bedste, ed A/S og ed Services A/S har at tilbyde.”

En bred palette af UNIKKE MULIGHEDER

Vi søger dig, der har et naturligt drive for at skabe struktur på, følge op på og få afsluttet opgaverne. Dine primære arbejdsområder vil være følgende:

  • Understøtte driften og sikre, at vores kunder får verdens bedste kundeservice
  • Understøtte og optimere processer og strukturer med et ”Digital First”-mindset
  • Understøtte den kommercielle forankring ved at etablere, fastholde og videreudvikle sammen med vores partnere
  • Yde business support og samle de løse tråde ved afregning på leasing- og rammeaftaler

Når du er godt kørende i det første sæt opgaver, bygger vi lige så stille på med:

  • Business support og kundeservice af kunderne i ed Services A/S via mail og telefon
  • Deltagelse på kundemøder
  • Projektledelse fra kundens accept til rammeaftalen er på plads, samt opfølgning på at leverancen lever op til aftalte vilkår

Lidt om dig

Da vores kerneværdier kredser om kundeservice, forventer vi en praktikant, som vil yde sit bedste i denne retning. Som Operations Specialist Trainee er det et must, at du har økonomisk og forretningsmæssig sans. Hvis du ydermere har forståelse for finansiering og leasing-produkter, er det et plus – men ellers lærer vi dig det i løbet af praktikperioden.

Vi forventer, at du er under relevant uddannelse med fokus på udvikling af kompetencer inden for økonomi, projektledelse, samt forståelse for finansiel rådgivning.

Du er god til at se muligheder, finde løsninger og hægter dig på en opgave, til den er løst. Du sætter en ære i at være en god teamplayer og bidrage til et behageligt arbejdsmiljø.

Om din praktikplads

ed Services A/S rådgiver og formidler finansielle aftaler mellem virksomheder og offentlige institutioner, der indgår aftale med ed A/S til indkøb af IT og digital infrastruktur. Vores fokus er at hjælpe med at optimere IT-økonomien og mindske den miljømæssige belastning.

Ud over Operations Specialist Christian Davidsen består teamet af IT Life Cycle Management Specialist Søren Nielsen og Managing Director ved ed Services A/S, Glenn Mindegaard Post, som her fortæller: ”ed Services er en iværksætters drøm! Som praktikant får du lov til at understøtte selskabets videre udvikling. ed A/S udgør et trygt bagland, og vi har et solidt antal veletablerede kunder. Har du ambitioner, og søger du en praktikplads, der potentielt kan åbne op for en karriererejse, kan jeg ikke vente med at møde dig”.

Vi er på en vækstrejse med fuld fart på. Du bliver derfor del af en afdeling og en virksomhed fyldt med knivskarpe, rare kollegaer, hvor vi er sammen om at skabe den gode stemning, de tårnhøje resultater og den personlige kundekontakt. Hos os er der et uformelt og åbent kontormiljø med plads til både faglig snak samt smil og grin over skrivebordet.

Du tilbydes at blive en del af en helt unik social kultur, hvor vi arbejder Sammen om IT, du kan benytte vores træningsfaciliteter, og der er mulighed for at deltage i frokost- og frugtordning under din praktik.

Vil du med på holdet?

  • Har praktikpladsen som Operations Specialist Trainee fanget din interesse? Så glæder vi os til at modtage en knivskarp ansøgning enten på skrift eller via video og dit CV.
  • Har du lyst til at møde os og høre mere om stillingen, før du sender ansøgningen, kan du møde os til Karrieredag – Finans & Økonomi på Erhvervsakademi Aarhus den 20. marts 2024
  • Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Managing Director ved ed Services A/S, Glenn Mindegaard Post, på tlf.:3225 5088
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV
Læs mere om vores Privatlivs- & cookiepolitik.