Procesoptimering, IT-infrastruktur, Power Automate, Power Apps, SQL og PowerShell – er det emner som du har erfaring med? For at styrke vores interne workflows, søger vi en ny kollega, der skal være med til at udvikle IT-automatik. Du er i rollen med til at skabe værdi i forretningsgange og binde processer sammen på tværs af afdelingerne i ed A/S.
Med reference til vores IT & Digital Transformation Manager, vil du i stillingen få ansvaret for at skabe struktur, opsætning af processer samt løbende optimering af workflows. Du skal have god viden om IT, da du samtidig vil være med til at implementere og drive nye processer til intern brug i forbindelse med både interne- og kunderettede systemer. Herudover vil du få en stor rolle i at sikre, at vores systemer lever op til virksomhedens overordnede informationssikkerhedspolitik.
ANSVAR, TEKNIK – OG FORRETNINGSFORSTÅELSE
I stillingen tilbyder vi dig et alsidigt og ansvarsfuldt job, hvor du i høj grad vil blive omdrejningspunkt for at få strømlinet processer i hele organisationen. Du trives i at sætte dig ind i arbejdsgange og få beskrevet grundlaget for effektivisering og automatisering af processen med afsæt i alle berørte afdelinger. Dine evner i at arbejde selvstændigt, være omstillingsparat og se muligheder er essentielle for at lykkedes i stillingen. Den rette kandidat besidder en solid teknisk forståelse, kan se mønstre i data og har et naturligt drive for at skabe struktur og optimere processer til gavn for alle interessenter.
Vi søger en teknisk profil, der har kompetencerne indenfor følgende områder:
- RPA – Power Automate & Power Apps
- Scripting gerne med PowerShell
- Deployment – Microsoft Autopilot & Intunes samt Apple DEP
- Microsoft M365 / Azure / Sharepoint
- Evnerne til at være projektleder for egne opgaver
Desuden ser vi gerne, at du er udviklingsorienteret og at du selvstændigt tilegner dig ny viden på området, for at holde dig skarp indenfor dit felt og de generelle trends i markedet. For at understøtte dette vil relevante certificeringer skulle erhverves og opretholdes indenfor arbejdsområdet.
”Jeg ønsker mig en ny kollega, der er glad og smilende, og som er klar på at give den gas! Det er vigtigt at kunne tage fra på opgaverne, og at de følges til dørs” – Rune Nyhuus, IT System Administrator ed A/S.
Du er lyttende og det falder dig naturligt at danne nye relationer. Du evner at imødekomme virksomhedens behov for herigennem at sikre en høj intern kundetilfredshed. Derudover ser du en stor værdi i at sparre, dele viden og generelt samarbejde med dine kollegaer på tværs af funktioner og forretningsområder.
BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!
ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –og besøgende elsker at komme i vores hus.
I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi i efteråret 2022 opnået to ISO-certificeringer inden for netop disse to områder.
I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen – vi arbejder sammen om at sætte og nå dine mål, således at du har mulighed for at udvikle dig og løbende få flere kompetencer inden for dit felt.
Ligeledes tilbydes du et professionelt, men uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder ud fra målsætningen om at være en attraktiv arbejdsplads og arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen. Dette understøttes af vores værdier, der er baseret på tryghed, relationer og kundeservice. Vi drives af at give vores kunder, samarbejdspartnere og hinanden den bedste oplevelse og service.
ed A/S tilbyder et job, der giver den vedholdende medarbejder rigtig gode karrieremuligheder. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder – udover god fast løn-, pensionsordning og sundhedsforsikring, velfungerende personaleforening, træningsfaciliteter i virksomheden samt mulighed for at indgå i en frokostordning.