SYSTEMADMINISTRATOR TIL VIRKSOMHED I VÆKST

IT-infrastruktur, Automatisering, Cloud og PowerShell – er det emner som du har erfaring med?
For at styrke vores IT-afdeling søger vi lige nu en profil til vores interne IT-drift og supportfunktion.
ed A/S i Skødstrup v/Aarhus leverer alt i IT og digital infrastruktur.

Vi leverer hardware og IT-løsninger til velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private virksomheder landet over.

Virksomheden er kendetegnet ved en visionær og moderne ledelse, der bakker op om medarbejderne. Sammen skaber vi en kultur, hvor hele teamet arbejder målrettet efter et fælles mål. Vi drives af at give vores kunder den bedste oplevelse og service. Derudover er vi stolte af det sammenhold og gode arbejdsmiljø, som alle ansatte hos ed A/S er en del af.

Du vil i stillingen få ansvaret for den daglige drift og support af vores brugere samt interne serverplatform. Du skal være skarp på din viden om IT, da du samtidig vil medvirke til implementering og drift af nye systemer til intern brug i forbindelse med kunderettede systemer. Herudover vil du få en stor rolle i at sikre, at vores systemer lever op til virksomhedens overordnede informationssikkerhedspolitikker. Du vil referere til IT & Digital Transformation Manager.

IT AFDELINGENS OMDREJNINGSPUNKT

I stillingen tilbyder vi dig et alsidigt og ansvarsfuldt job, hvor du i høj grad vil blive IT-afdelingens omdrejningspunkt i en travl hverdag med et voksende antal af brugere. Du bliver en del af en virksomhed i vækst. Dine evner i at arbejde selvstændigt, være omstillingsparat og se muligheder er essentielle for at lykkedes i stillingen. Den rette kandidat besidder en solid teknisk forståelse for IT-drift, er udadvendt og har et naturligt drive for at yde den bedste service for IT-afdelingens kunder.

Vi søger en stærk teknisk profil, der har kompetencerne i orden indenfor følgende områder:

  • Scripting gerne med PowerShell
  • Windows Server 2019 / 2022
  • Windows 10 / 11
  • Microsoft M365 / Azure / Sharepoint
  • Firewall / VPN
  • VMware hypervisor samt Veeam backup

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Løbende optimering og automatisering af vores interne IT-systemer
  • Daglig support på interne klientplatforme
  • Support af virtualiseret serverplatform
  • Daglig support på telefoni platform (IP-telefoni)
  • Daglig support af NAV samt sparring med konsulenthus
  • Klargøring ifm. med nye medarbejdere, samt oprettelse i systemer
  • Dokumentation af systemer generelt
  • Diverse forretningsunderstøttende IT-projekter

Desuden ser vi gerne, at du er udviklingsorienteret og selvstændigt tilegner dig ny viden på området for at holde dig skarp inden for dit felt og de generelle trends i markedet. Du er lyttende og det falder dig naturligt at danne nye relationer. Du evner at imødekomme virksomhedens behov for herigennem at sikre en høj intern kundetilfredshed. Med en professionel tilgang til opgaverne vil du fungere som mentor for vores elever i IT. Derudover ser du en stor værdi i at sparre, dele viden og generelt samarbejde med dine kollegaer på tværs af funktioner og forretningsområder.

Bliv en del af en succes – og gør karriere!

I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen til at nå dine mål – vi arbejder sammen om at nå dine mål, således at det er succesoplevelserne, der præger din arbejdsdag.

Ligeledes tilbydes du et uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder ud fra målsætningen om at være en attraktiv arbejdsplads, og at arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen. Dette understøttes af vores værdier, baseret på Tryghed – Relationer – Kundeservice.

  • ed A/S tilbyder et job, der giver den vedholdende medarbejder rigtig gode karrieremuligheder. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder – udover god fast løn-, pensionsordning og sundhedsforsikring, velfungerende personaleforening, træningsfaciliteter i virksomheden samt mulighed for at indgå i frokostordning.

Vil du med på holdet?

  • Er du interesseret i- og motiveret af at blive en del af et stærkt hold i en dynamisk virksomhed i vækst, og kan du se dig selv i rollen som vores nye Systemadministrator, så send en ansøgning samt CV.
  • Vi inviterer løbende til samtale. Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: : IT & Digital Transformation Manager Anders Harder på e-mail aha@ed.dk eller på mobil +45 5443 4901.
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV