ed A/S styrker partnerkredsen efter flot årsregnskab med markant fremgang November 3, 2025 Offentliggørelse årsregnskab, ed Med missionen om at gøre IT mere ligetil har den aarhusianske IT-totalleverandør ed A/S det seneste år skabt vækst på både top- og bundlinje. En central del af forretningen er datterselskabet ed Services, som leverer overskud efter kun tre år, og CEO Glenn Mindegaard Post indtræder nu som partner.Trods et fortsat tilbageholdende IT-marked leverede ed A/S i 2024/25 et resultat før skat på 8,1 mio. kr. – mere end en fordobling i forhold til året før – samt en stigning på 6% i omsætning til 421 mio. kr. Samtidig voksede egenkapitalen med 27 % til 38,5 mio. kr., mens soliditeten steg til 37 %. Resultatet kommer efter tre års målrettet strategiarbejde med at styrke organisationen, effektivisere processer, udvide forretningen med nye serviceområder og indtage en skarpere markedsposition.Stærkt resultat bekræfter strategisk retningDet flotte årsregnskab bakkes op af en række positive udviklinger, der understreger virksomhedens momentum. ed A/S har således i løbet af året budt 17 nye medarbejdere velkommen, fastholdt høj medarbejdertrivsel, løftet kundetilfredsheden og styrket vores arbejde med vores ISO-certificeringer.“Årets resultat viser os jo, at vi har fat i noget, der giver mening for kunderne. De ser værdien i, at vi tænker IT som en helhed, så vores indsats, investeringer og fokus på forenkling og forædling har i den grad givet pote – og det fortsætter vi med,” siger Philip Davidsen, stifter og CEO i ed A/S.Fra PowerPoint til partnerskab.En vigtig del af strategien om at øge værdiskabelsen for kunderne er datterselskabet ed Services A/S, der formidler og rådgiver om finansielle ydelser og IT Lifecycle Management. I et marked med stigende kompleksitet, vil selskabet skabe tryghed og fjerne nogle af de hovedpiner, der er på IT-chefens bord i dag.Da ed Services blev etableret i 2022, var det derfor med ambitionen om at udvide ed’s forretning med services, der gør det nemmere og mere gennemskueligt at eje og drive IT. Tre år senere står forretningen som en central del af koncernen – veletableret, økonomisk solid, og klar til at skalere.“Da vi startede, havde jeg ikke andet end en computer og en PowerPoint. I dag har vi en sund virksomhed, et stærkt team og et godt og troværdigt produkt, som kunderne har taget utroligt godt imod,” siger Glenn Mindegaard Post, CEO i ed Services A/S og nyudnævnt partner.Kan ikke gøres meget bedreMed et styrket partnerteam og et årsresultat, der kun overgås af virksomhedens ambitioner for fremtiden, er ed A/S klar til at fortsætte vækstrejsen. Fokus er fortsat på at gøre kunderejserne mindre komplekse og endnu mere værdiskabende – ikke mindst med ed Services som en integreret del af at gøre IT mere ligetil. ”Jeg er glad og stolt over at indtræde i ed Services partnerkreds. Men jeg er mindst lige så stolt over, hvor mange kunder der har vist os og vores produkt tillid. Og vi er kun lige startet. Nu skal vi understøtte, styrke og vækste ed som en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for kunderne,” siger Glenn Mindegaard Post.For Philip Davidsen er udnævnelsen da også en naturlig anerkendelse af indsatsen og forventninger for fremtiden: “At bygge systemer, organisation og processer op fra bunden og samtidig omsætte for 36 mio. kr., så man leverer et positivt resultat i sit tredje regnskabsår – det er svært at gøre bedre. Derfor er det helt naturligt, at Glenn nu træder ind i partnerkredsen, og jeg ser frem til at skabe endnu stærkere resultater sammen.”For yderligere information kontaktPhilip Davidsen, CEO og stifter, ed A/SMail: pda@ed.dkTlf. +45 87625200Glenn Mindegaard PostCEO, ed Services A/S og partner, ed A/SMail: gmp@ed-services.dk Tlf. +45 3225 5088