ed’s elevforløb understøtter dine uddannelsesmål og øger dine kompetencer. Vigtigst for os er, at du trives og får afprøvet dine evner i opgaver, som skaber værdi for både dig og vores kunder. Helt enkelt
Som elev i ed bliver du en del af hverdagen fra dag ét – med ansvar, indflydelse og kolleger, der hjælper dig med at vokse – både fagligt og personligt.
Vi siger altid JA til hinanden og samarbejder om at nå frem til løsninger, alle får glæde af. For hos os ser vi alle som kunder og har et fælles ansvar for at yde den bedste service.
Vi løfter i flok. Vi tror nemlig på, at vi hver især en succes, når vi lykkes sammen. Og vores unikke kultur og fællesskab er noget, alle tydeligt mærker.
Du har selv et ansvar for at drive din egen læring, være opsøgende og udføre opgaver selvstændigt fra start til slut. Det er vigtigt for os, at du er stolt af det, du laver.
Du får hjælp, sparring og vejledning af din leder og mere erfarne kolleger. Din leder er også ansvarlig for at skabe rammer, der understøtter dine uddannelsesmål og ambitioner.
Brænder du for salg, indkøb eller kundeservice inden for B2B? Vi sætter rammer og ressourcer til rådighed, så du bliver bedst muligt klædt på til din fremtidige karriere – måske hos os?
Hele vores hverdag handler om at gøre IT mere ligetil for vores kunder. Men vi ser det som vores fornemmeste opgave at gøre det på en mere ansvarlig og etisk måde, der er til fordel for os alle sammen.
Ud over virkelig gode muligheder for at udvikle dig professionel og indgå i et stærkt socialt fællesskab, kan du som elev hos os regne med: - Trainee Development Plan, som sikrer indfrielse af uddannelsesmål - Adgang til ed’s eget fitnessrum - Frokostordning - Frugtordning - Adgang til landets førende rabatportal - LogBuy - Årlig elevdag for alle elever hos ed
Vi er mere end almindeligt stolte over vores elever. Men hør her hvad nogle af vores nuværende og tidligere elever selv siger om os og om hvordan det er at være elev hos ed.
Hos ed er der et rigtig dejligt arbejdsmiljø – folk er venlige og hjælpsomme. Det passer godt til mig, fordi der både er plads til at arbejde hårdt og koncentreret, men også til at hygge sig og grine med hinanden. Som elev føler jeg mig virkelig godt taget imod, og opstartsprogrammet gør, at vi bliver taget hånd om fra start.
I april 2025 startede jeg min 2-årige rejse som Sales Trainee, hvor en vigtig del af min udvikling har været at gøre IT mere tilgængeligt for nye kunder. Min fornemste opgave er at give den bedste rådgivning og sikre, at mine kunder bliver set og hørt - ikke som et nummer i køen, men som en relation, der bliver prioriteret. Jeg nyder hver dag at kunne se, at jeg er med til at skabe værdi hos mine kunder. Derfor er det også med en vis stolthed at jeg fra marts 2026, har kunne kalde mig Account Manager Associate og fortsat får muligheden for at levere god service og de rigtige løsninger.
Elever bliver hørt og taget seriøst – man er ikke ”bare” elev, men en del af holdet. Selv får jeg lov at arbejde med compliance, som jeg synes er virkelig spændende – og som samtidig er et vigtigt område for ed. ed har et rigtig stærkt socialt fællesskab, både i teamet og hele ed. Det giver nogle helt unikke oplevelser.