Inside Sales

Salg

INTERN SÆLGER INDENFOR IT TIL B2B – MARKEDET

Vi har godt gang i forretningen, nye kunder kommer til. Derfor søger vi lige nu en ny stærk procesorienteret og struktureret kollega til at indgå i vores Inside Sales. Du skal sammen med det allerede eksisterende team og vores sælger-kolleger være med til at udbygge og optimere området for vores kunder inden for B2B-markedet.

Du vil i stillingen få kundekontakt, have en projektstyrende og administrativt opfølgende rolle over mod vores kunder i tæt dialog med vores Key Account Managers, der har B2B-kunder som en del af deres portefølje.

Inside Sales Manager

VÆR MED TIL AT LEVERE KUNDESERVICE I VERDENSKLASSE!

Vi søger en ny kollega, der meget gerne har erfaring med indkøb, mersalg og krydssalg! Du får sat skub i tingene, har et naturligt højt drive, samt lyst til at løbe i takt med Account- og Key Account Managers fra kunden har lagt sin første ordre.

Herefter tager din naturlige koordinerende projektleder og dine administrative strukturegenskaber over og sikrer, at vi kommer i mål med indkøb, klargøring samt levering af aftalte ordrer i samarbejde med blandt andet Warehouse & Logistics-teamet hos ed A/S. Opfølgning på salgsordre og jævnlig kommunikation med kunderne for at holde dem tæt og orienteret, bliver en del af din dagligdag.

Det er derfor et kæmpe plus, hvis du allerede har et fornuftigt kendskab til IT-branchen. Du elsker at skabe system omkring ordreopfølgning og brænder for procesoptimering. Du er dygtig i projektledelse, prioritering af opgaver og evnen til at kommunikere bredt i organisationen og ud mod kunderne. Det er derudover en del af processen, at du samarbejder godt med det team, der primært står for indkøb. Det er en forudsætning for, at vi sammen proaktivt kan sikre fremtidige leverancer og estimere indkøb i henhold til aftalen med kunden.

Det eksisterende team garanterer for en grundig oplæring og indkøring i vores processer og du skal selvfølgelig med ud og hilse på kunderne, så du bliver klar til at flyve selv. Vi forventer, at du trives med frihed under ansvar, kan arbejde selvstændigt, er pligtopfyldende, en teamplayer og tager ejerskab for processerne, som sikrer at kunderne får den bedste oplevelse.

Du skaber naturligt relationer, og du trives i at samarbejde på tværs af organisationen. Du befinder dig godt i en supporterende administrativ samt salgsorienteret hybridrolle, der understøtter vores salgsafdeling og tager del i den løbende dialog med kunderne. Du ser løsninger, og samtidigt er du god til at bevare det overblik, der skal til, for at sikre og optimere alle processer omkring kunderejsen.

Det forventes, at du er velformuleret i både skrift og tale, og har du kendskab til ERP-systemet Business Central, er det en fordel, men ikke et krav.

EN SPÆNDENDE HVERDAG MED GODE KOLLEGAER

Du vil til dagligt blive en del af et stærkt team i Inside Sales, bestående af kompetente kollegaer, der hver dag har fokus på at yde den bedste service og rådgivende oplevelse for vores kunder inden for B2B og B2G. Vores afdeling har til opgave at understøtte forretningen bedst muligt i et samarbejde, hvor vi løfter i flok. Der ydes opbakning fra både ledelse og kollegaer til at nå både dine personlige- samt afdelingens mål igennem en tæt sparring og dialog.

Du kan læse mere om ed og om vores forretningsområder her.

BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!

ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder indenfor såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –besøgende elsker at komme i vores hus.

I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer indenfor netop disse to områder.

I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen. Vi arbejder sammen om at sætte og nå dine mål således, at du har mulighed for at udvikle dig og løbende få flere kompetencer indenfor dit felt. Ligeledes bliver du en del af et professionelt, men uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder ud fra målsætningen om at være Danmarks bedste arbejdsplads, og at arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen. Dette understøttes af vores værdier, der er baseret på tryghed, relationer og kundeservice. Vi drives af at give vores kunder, samarbejdspartnere og hinanden den bedste oplevelse og service.

ed A/S tilbyder et job, der giver den vedholdende medarbejder rigtig gode karrieremuligheder. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, velfungerende personaleforening, træningsfaciliteter i virksomheden samt obligatorisk frokostordning.

Vil du med på holdet?

  • Er du interesseret i og motiveret af at være med til at udbygge B2B-forretningsområdet i en 100% danskejet virksomhed i vækst, og kan du se dig selv i rollen som vores nye Interne Sælger?
  • Send en målrettet ansøgning samt et CV til os hurtigst mulig
  • Vi inviterer løbende til samtale og ønsker os en ny kollega hurtigst muligt
  • Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: Inside Sales Manager Michael Dahl Nielsen på tlf. +45 3225 9005

Drag & Drop Files, Choose Files to Upload
Drag & Drop Files, Choose Files to Upload
Drag & Drop Files, Choose Files to Upload You can upload up to 3 files.
Behandling af din ansøgning og dine data
Vil du med på holdet?