SOLUTION SALES MANAGER

Vil du stå i spidsen for et stærkt team af tekniske salgsspecialister? Sætter du en ære i at skabe fantastisk kundetilfredshed? Er du vild med relationsskabende salg, og falder det dig naturligt at lede og sparre med tekniske medarbejdere inden for salg af IT-infrastruktur såsom løsninger inden for server storage, netværk, sikkerhed samt cloud og on-premises?

Så er du måske vores nye Solution Sales Manager, der får privilegiet at blive en del af en IT-virksomhed i stabil vækst. Du vil være omgivet af passionerede, ansvarsfulde og sociale kollegaer, og du er i rollen også selv med helt ude hos kunderne for at bringe din faglighed i spil. Din rolle er derfor både strategisk og operationel – du er med til at sikre at solution-afdelingen drives effektivt, transparant og bæredygtigt med fokus på fremtidig vækst.

SKAB NYE HØJDER FOR VORES SOLUTION SALES-AFDELING

Som Solution Sales Manager refererer du direkte til vores CSO/Salgsdirektør og bliver en del af vores ledelse. Det forventes, at du i rollen står i spidsen for og brænder for at tage ansvaret for vores dygtige Solution Sales-afdeling.  Du skal inspirere og sikre, at teamet har de rigtige værktøjer og kompetencer, samtidig med at vi sikrer effektivitet, mersalg og god kvalitet.

Udover ledelsesrollen forventes det, at du trives med direkte kunde- og leverandørkontakt. Vi er tæt forbundne med vores dygtige Account Managers, der sørger for at åbne døren hos kunden og behovsafdække. Solution skal være synlig og en attraktiv partner at have med på kundebesøg. Med fagligheden i orden skal du på lige fod med de øvrige i teamet kunne rådgive vores kunder om IT-infrastruktur sammen med de førende producenter på markedet.

Bredden i vores Solution-forretning er bygget op omkring vores kunders efterspørgsel samt vores blik for, hvad fremtiden bringer i forhold til nye hardware- og softwareteknologier samt hybride løsninger. AI-teknologi er så småt ved at indfinde sig i vores kunders efterspørgsel – har du interesse og erfaring inden for dette felt, så byder vi det hjerteligt velkommen.

Vi ser os selv som en rådgivende sparringspartner, der holder, hvad vi lover. Vi er med kunden hele vejen til løsningen er valgt, og til den er sikkert leveret – det er nemlig vigtigt for os, at relationen med vores kunder er langvarig, tryg og troværdig.

OM DIG OG DINE KOMPETENCER

Du er udadvendt og imødekommende med et naturligt drive for løsningssalg. Du kan gå forrest og vise vejen, formår at tænke kommercielt og arbejder strategisk inden for dit felt. Du udviser rettidig omhu, arbejder proaktivt og skaber gode relationer igennem samarbejde. Det falder dig naturligt at optimere, udvikle og nytænke sammen med kunderne og teamet for at sikre fremtidig forretningsorienteret vækst for kunderne og salgsunderstøttende vækst for ed.

Du arbejder struktureret og har et naturligt selvstændigt drive med prioriteringerne i orden. Det er altafgørende, at du har stærke ledelsesmæssige kompetencer, der passer ind i en kultur, hvor trivsel og frihed under ansvar er nøgleord. Du ved, at du er en succes gennem dine medarbejdere, men tager også gerne selv teten på at præsentere nye løsninger til kunder og kollegaer, og du deler ud af din viden.

Du opfanger det, der bliver sagt mellem linjerne, og forstår at motivere medarbejdere, tale i øjenhøjde, uddelegere samt være tilgængelig som leder.

Du er udviklingsorienteret og videbegærlig, og du sætter en ære i at holde dig skarp inden for dit felt og de generelle trends i markedet. Du er lyttende og relationsskabende af natur, og du forstår at sætte dig ind i kundens behov for derigennem at sikre høj kundetilfredshed.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Personaleledelse af salgsspecialister, hvor du motiverer og udvikler medarbejdere
  • Generel kunderådgivning, sparring og sagshåndtering iht. strategiske producenter
  • Rådgive kunderne om IT-strategier samt nye initiativer
  • Deltage i kundernes IT-infrastrukturprojekter
  • Sparre med kollegaer om kundevendte løsninger, services og generel forretningsudvikling
  • Sikre de rette certificeringer i teamet, så vi sikrer optimal partnerstatus hos leverandører
  • Deltage aktivt i ledermøder og lederdage på operationelt og strategisk niveau

VORES ØNSKE TIL DIG ER; AT DU HAR

  • Ledelseserfaring og en moderne ledelsesstil, der formår at favne medarbejderen individuelt og bredt
  • Et solidtkendskab til traditionel IT-infrastruktur og teknologier, hvor du kender de forskellige barrierer og problemstillinger i hybride cloud-løsninger
  • En teknisk forståelse kombineret med en solid forretningsforståelse og overblik
  • Salgskompetencer på følgende forretningsområder: Netværk, server storage samt sikkerhedsteknologier inden for hhv. cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med deres tilhørende features og services
  • Solid erfaring med løsningsdesign, projekthåndtering eller generelt løsningssalg
  • Kendskab til datacenterarbejde og drift deraf
  • Erfaring med at levere input til salgsstrategi, pipeline samt projekthåndtering

OM DIN NÆSTE ARBEJDSPLADS

ed er en danskejet IT-forhandler med salg til både private virksomheder såvel som offentlige institutioner. ed har en vision om at være ” Danmarks bedste arbejdsplads, der leverer markedets bedste kundeoplevelse”.

Vi er en ubureaukratisk og succesfuld vækstorienteret forretning i rivende udvikling. Vi investerer kontinuerligt i alle vores forretningsben, og vi har et blik for værdien af digitalisering i alle vores processer. Vi har fokus på effektiv og imødekommende kundeservice, og vi måler kontinuerligt på både kunde- og medarbejdertilfredshed.  Vi har alle relevante ISO-certificeringer, og bæredygtighed spiller en stor rolle, ligesom compliance og legal er indbygget i vores forretningsmodel. Du kan læse mere om ed her.

Du får en attraktiv, individuel lønpakke, som ud over fast løn, pension og sundhedsforsikring også indeholder en virksomhedsrelateret præstationsbonus samt en yderligere anciennitetsbonus. Derudover tilbyder vi selvfølgelig også en god frokostordning.

Vil du med på holdet?

  • Er du interesseret i og motiveret af at være med til at lede den næste vækstrejse for vores Solution Sales-afdeling?
  • Send en målrettet ansøgning samt et CV til os hurtigst muligt
  • Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende og vil rigtig gerne have en ny kollega med opstart hurtigst muligt.
  • Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: CSO Lorette Bagi Pedersen på tlf.: 3021 2627
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV
Læs mere om vores Privatlivs- & cookiepolitik.