Vores dygtige Warehouse Assistent Nikolaj er startet på sit drømmestudie. Derfor søger vi med hurtigst mulig tiltrædelse en frisk, trofast og serviceminded ny kollega, der kan tage fat og hjælpe os i mål med især lagerets varemodtagelse og registrering af varer.
Nikolaj fortæller om sin tid i ed A/S: ”Det har været megaspændende og lærerigt at følge en virksomhed, og hvordan den udvikler sig. Jeg har lært virkelig meget. Alle afdelinger skal arbejde sammen for, at vi kan lykkedes – og det styrker kulturen.”
Arbejdsglæde, sammenhold og arbejdsomhed er noget, vi vægter rigtig højt hos ed A/S. Vi får noget fra hånden i en travl hverdag, hvor vi prioriterer at have det rigtig godt socialt. Alle har vi et fælles ønske om at yde verdens bedste kundeservice.
STABIL, FLEKSIBEL OG PLIGTOPFYLDENDE
Vi forventer, at du som medarbejder er stabil, fleksibel og pligtopfyldende, og at du sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde. Du har et godt overblik, er god til at samarbejde og er villig til at tage fat, også når det brænder på. Samtidig har du let ved at lære nye processer og rutiner og kan også selv prioritere dine opgaver.
Du er derudover smilende og præsentabel, og forstår værdien af god kundeservice, i alle de opgaver du tildeles.
En vigtig brik i virksomhedens logistikkæde
I stillingen tilbyder vi dig et alsidigt og ansvarsfuldt job, hvor du i samarbejde med gode kollegaer får en vigtig rolle i forhold til vores kunder og den samlede logistikkæde. Dine arbejdsopgaver vil blandet andet omfatte håndtering af paller og pakker, herunder varemodtagelse og registrering af disse i vores økonomisystem Business Central. Herudover vil der være plukke- og pakkearbejde. Vi har flere ugentlige vareudbringninger i vores egne biler til vores kunder og leverandører, og det er vores fornemmeste opgave at sørge for, at de rigtige varer bliver leveret til tiden.
- Dertil skal du medvirke til at holde lageret rent og ryddeligt, samt sørge for orden og struktur på varelageret
- Din arbejdstid er 37 timer om ugen, men der kan være perioder, hvor der er behov for, at du er villig til at hjælpe til udenfor normal arbejdstid.
- Det er et krav, at du har kørekort B. Derudover skal du kunne fremvise en straffeattest. Truckcertifikat er en klar fordel, men ikke et krav.
BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!
ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder indenfor såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere – besøgende elsker at komme i vores hus.
I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer indenfor netop disse to områder.
I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen. Vi arbejder sammen om at sætte og nå dine mål således, at du har mulighed for at udvikle dig og løbende få flere kompetencer indenfor dit felt.
Ligeledes bliver du en del af et professionelt, men uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder ud fra målsætningen om at være en attraktiv arbejdsplads, og arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen. Dette understøttes af vores værdier, der er baseret på tryghed, relationer og kundeservice. Vi drives af at give vores kunder, samarbejdspartnere og hinanden den bedste oplevelse og service.
ed A/S tilbyder et job, der giver den vedholdende medarbejder rigtig gode karrieremuligheder. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder – udover god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, velfungerende personaleforening, træningsfaciliteter i virksomheden samt mulighed for at indgå i frokostordning.