Solution Sales Trainee / Handelsøkonom – er du hybriden mellem it og salg?

Kender du til forretningsanvendelse af IT? Ved du hvordan Cloud, virtualisering, Windows, samt licensstrukturer fungerer, og hvordan netværk og sikkerhed kan skabe stor værdi ude i virksomhederne? Har du ambitioner om at forene din teknologiforståelse med en karriere inden for salg, uden at du nødvendigvis er den, der sparker døren ind? Så er det lige dig, vi står og mangler.

Hos ed A/S tilbyder vi en unik mulighed for en Handelsøkonom indenfor Solution-salg. Helt konkret tilbyder vi rammerne til at få teori og viden omsat til praksis og kompetencer inden for salg af IT-infrastruktur og kundeservice i verdensklasse, der skaber værdi både for kunder og for ed A/S.

SELVSTÆNDIG, ansvarlig OG UDADVENDT

Med base i virksomhedens Solution Team får du mulighed for at prøve kræfter med at bygge bro mellem teknologi og salg. Du vil arbejde under vingen på en af vores erfarne Solution Sales Specialists, så der er mulighed for at lære en masse.

Du har en sælger i maven, ser muligheder frem for begrænsninger, er målrettet, besidder et stort drive og trives i en varieret og spændende arbejdsdag med masser af kundekontakt. Som Solution Sales Trainee hos ed A/S er din opgave at dygtiggøre dig i at behovsafdække, rådgive og sælge anerkendt IT-udstyr og skræddersyede IT-løsninger, samt give professionel kundeservice, der gør en forskel!

Dine primære opgaver vil være følgende:

  • Følge en erfaren Solution Sales Specialist i kundemøder og byde ind med din faglighed
  • Opfølgning på kundedialog
  • Certificeringer i et relevant område inden for IT-Infrastruktur
  • Deltage i leverandørmøder med erfarne Account Managers
  • Kundehåndtering i CRM-system
  • Håndtering af salgsordrer i ERP-system
  • Strukturere og håndtere egen mailboks med spørgsmål fra Account Managers, kunder og samarbejdspartnere

Når du er godt inde i det første sæt opgaver, fylder vi lige så stille flere på:

  • Selvstændigt deltage i kundemøder sammen med erfarne Account Managers
  • Selvstændig præsentation på kundemøder
  • Udarbejdelse af tilbud til kunder
  • Opfølgning på eksisterende kunder

Du bliver selvfølgelig støttet i alle opgaver, indtil du er klar til at flyve selv – men derefter får du også lov til det. Som Solution Sales Trainee løfter du opgaver på lige fod med alle øvrige medarbejdere i ed A/S, og du er i høj grad med til at bidrage til ed A/S’ position på markedet.

Vi går rigtig højt op i, at du i din praktik arbejder med opgaver, der understøtter dine uddannelsesmål. For at sikre dette får du ansvar for at udfylde din egen Trainee Development-plan, som du og din leder løbende arbejder med og følger op på.

LIdt om dig

Det er et krav, at du er i gang med en uddannelse til Handelsøkonom, og at du er klar til at starte hos os i efteråret 2024. Du har gerne erfaring med den kommercielle kobling af IT – hvordan kan IT skabe værdi for kunderne, og hvilken løsning vil være mest oplagte?

Det vigtigste er, at du har teknologiforståelse, er velformuleret og har mod på at tale med kunder og kan skabe relationer. Som person er du selvmotiverende og vedholdende og god til at planlægge, og du er indforstået med, at vejen til succes kræver hårdt arbejde.

Du er god til at se muligheder, finde løsninger og hægter dig på en opgave, indtil den er løst. Du sætter en ære i at optræde professionelt, hvor du samtidig kan bringe din faglighed i spil.

Om din praktikplads

Vi er en 100% danskejet virksomhed beliggende i Skødstrup ved Aarhus. Siden 2002 har vi specialiseret os i at rådgive om og sælge skræddersyede IT-løsninger samt IT-udstyr til private virksomheder og offentlige institutioner. De vigtigste byggesten i ed A/S er tryghed, relationer og kundeservice. Derfor er vi ikke blot en IT-leverandør, men en samarbejdspartner for vores kunder – vi arbejder Sammen om IT.

Vi er på en vækstrejse med fuld fart på, og du bliver i din praktik en del af en afdeling og en virksomhed fyldt med gode kollegaer. Her er vi sammen om at skabe den gode stemning, de tårnhøje resultater og den personlige kundekontakt. Du kommer på et hold med engagerede og skarpe hoveder og bliver en del af et uformelt, åbent kontormiljø med plads til både faglig snak, samt smil og grin over skrivebordet.

Under din praktik tilbyder vi, foruden den af skolen fastsatte løntakst, frokost- og frugtordning, træningsfaciliteter og en helt unik social kultur.

Vil du med på holdet?

  • Har muligheden for at blive Solution Sales Trainee fanget din interesse? Så glæder vi os til at modtage en knivskarp ansøgning enten på skrift eller via video og dit CV.
  • Vi inviterer løbende til samtale. Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: Team Lead & Solution Sales Specialist Torben Agergaard på tlf. 3267 1764.
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV
Læs mere om vores Privatlivs- & cookiepolitik.