Cloudløsninger tilpasset fremtidens IT-infrastruktur

Med ed A/S’ cloudløsninger hjælper vi erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner med at migrere eller modernisere deres IT-infrastruktur. Vi tilbyder en “one-stop-shop”-løsning indenfor cloud og udvider løbende vores løsninger, så de altid er tilpasset det aktuelle landskab af cloudservices og efterspørgslen hos vores kunder. 

Når du samarbejder med os, kan du være sikker på at få kompetent rådgivning, som er producent- og leverandørneutral. Vi kan hjælpe med alt fra levering og administration af en almindelig cloudinfrastruktur til udvikling af en cloudstragi, der matcher din virksomheds behov og målsætninger.

Gear din virksomhed til fremtiden med den rette cloudstrategi

Udbredelsen af cloudbaserede alternativer i IT-infrastrukturen er i højere grad blevet en normalitet. Mange virksomheder, både små, mellemstore og større virksomheder, baserer en stadig større del af deres forretning på cloudbaserede løsninger såsom Microsoft 365 og Azure, Google Cloud Platform og Amazon Web Services. 

Alternativerne er dog mange flere, og det skaber for mange organisationer også forvirring omkring, hvilken vej de bør gå, og i hvilken udstrækning der skal investeres i cloudinfrastruktur. Derfor er det også mere vigtigt end nogensinde at udarbejde en strategi, der sikrer, at der investeres de rigtige steder med cloudløsninger, som passer til virksomhedens strategiske mål og sikkerhedskrav.

Har I en Cloudstrategi? 

Tag os med på din cloudrejse

Hos ed A/S står vi til rådighed for din virksomhed og kan hjælpe med at udvikle en skræddersyet cloudstrategi baseret på en detaljeret cost/benefit-analyse af hver mulighed holdt op mod jeres interne ressourcer og kompetencer. Med udgangspunkt i jeres behov og målsætninger præciserer vi ind på den rette cloudstrategi, hvad end det inkluderer en komplet cloudmigrering eller integration af enkelte cloudelementer i organisationen.

Få overblik over alle mulighederne ved cloud 

Hos ed A/S oplever vi, at alle ikke altid har den fulde indsigt i opbygningen af cloudmiljøer, og hvilke specifikke fordele det kan give virksomheden i både det daglige arbejde og på længere sigt. Nogle af de centrale fordele ved at migrere til cloud inkluderer:

Effektiv udnyttelse af ressourcer — Med vores cloudløsninger er der mulighed for at opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse ved at outsource tidskrævende administrationsopgaver til cloudleverandøren. Håndtering af opdateringer og vedligeholdelse foregår eksternt, så din egen IT-afdeling i stedet kan fokusere på mere værdiskabende kerneopgaver og udvikling af forretningen. Din virksomhed betaler også kun for de ressourcer, I bruger.

Skalerbarhed — Med cloudbaserede løsninger kan du nemt skalere op eller ned efter behov. Du kan blandt andet nemt tilkøbe ekstra lagringsplads eller licenser uden at skulle investere i yderligere hardware eller udvikling af software.

Fleksibilitet og mobilitet — Med en cloudbaseret infrastruktur har din virksomhed adgang til en bred vifte af IT-tjenester og -ressourcer, hvilket giver dig mulighed for at vælge de services, der passer bedst til din forretnings behov. Ved at bruge cloud services kan medarbejderne også nemt få adgang til data og applikationer fra mere eller mindre enhver enhed med internetforbindelse.

Hurtig implementering — Ved at udnytte cloud deployment til at implementere applikationer gennem en eller flere cloud hosting-modeller er det nemt at udrulle ny software og konfigurationer på tværs af enheder. Det kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke konkrete målsætninger der er for anvendelsen af cloud. Derfor er det også altid med udgangspunkt i din organisations specifikke behov og målsætninger, at vi finder den ideelle cloudløsning til jer.

Er et rent eller hybrid cloud-setup det rette for din virksomhed?

Valget mellem cloud-setup, enten rent eller hybrid, er en stor beslutning og kræver typisk en dybdegående afvejelse af mulighederne og begrænsningerne ved hvert alternativ.

Fleksibilitet — Med et rent cloud-setup er det nemt at skalere ressourcer op eller ned efter behov. Derudover slipper IT-afdelingen for at bekymre sig om hardwarekompatibilitet eller komplekse installationsprocesser. Med et hybrid cloud-setup kan du til gengæld udnytte dit eksisterende datacenter og frit vælge, hvilke elementer af din IT-infrastruktur, du lægger i clouden, og hvilke du beholder on premise.

Sikkerhed — Sikkerhed spiller en afgørende rolle, især hvis din virksomhed håndterer følsomme data. I et rent cloud-setup kan tjenesteudbyderens sikkerhedsforanstaltninger være en fordel, hvis din egen IT-afdeling ikke har ressourcerne til det, mens et hybrid setup giver mulighed for mere skræddersyet kontrol over sikkerheden, især når kritiske data forbliver on-premise.

Compliancekrav — Compliance med regler og standarder er også afgørende, især for offentlige institutioner og industrier med streng regulering. Nogle data kan være underlagt bestemte lovgivningsmæssige krav, hvilket kan sætte begrænsninger for muligheden for at anvende et rent cloud-setup.

Udgifter — Et rent cloud-setup kræver ikke investeringer i omkostningstung hardware, og du betaler blot en fast månedlig pris for rettigheden til at bruge den givne platform. Cloudleverandøren håndterer her også vedligeholdelse og opgraderinger, hvilket skaber forudsigelighed i IT-budgettet. Ved at bruge en kombination af on-premises infrastruktur og cloud-tjenester i et hybrid cloud-setup kan din virksomhed til gengæld maksimere værdien af de eksisterende investeringer i hardware og software.

Performancekrav — Et rent cloud-setup kan som regel levere en høj ydeevne, men for visse applikationer kan latency og båndbredde være afgørende faktorer, som et hybrid setup kan imødekomme ved at bevare visse tjenester on-premises.

Hos ed A/S er vi specialiseret i at forstå disse dynamikker og kan levere kompetent rådgivning, der gør det muligt for din virksomhed at træffe et oplyst valg omkring valget af cloud-setup.

SaaS, PaaS eller IaaS? Cloudløsninger til ethvert formål

SaaS (Software-as-a-Service), PaaS (Platform-as-a-Service) og IaaS (Infrastructure-as-a-Service) er tre alternative cloud hosting-modeller. Hver løsning har sine fordele og formål. Den ideelle sammensætning afhænger i høj grad af din organisations interne ressourcer og målsætninger, som vi sammen kan klarlægge.

SaaS

SaaS er den klassiske cloudløsning, hvor de anvendte softwareapplikationer hostes på en ekstern serversky og stilles til rådighed for brugere via internettet. Her får du en færdig softwarepakke, der kan bruges direkt af medarbejderne i dagligdagen, og hvor opdateringer og vedligeholdelse håndteres eksternt af cloudleverandøren.

PaaS

PaaS er en cloud computing-service, der leverer en platform, som dine egne udviklere i IT-afdelingen kan bruge til at bygge, implementere og administrere applikationer uden at bekymre sig om kompleksiteten ved at opretholde infrastrukturen under applikationen. Her er blandt andet middleware, databaser, udviklingsværktøjer og andre elementer, der er nødvendige for at bygge og køre applikationer. Med PaaS er det muligt at reducere tiden, det tager at udvikle og implementere applikationer.

IaaS

IaaS er en model inden for cloud computing, hvor din virksomhed har mulighed for at lægge de grundlæggende IT-ressourcer i skyen, såsom virtuelle maskiner, lagringskapacitet og netværkskomponenter. Med IaaS kan du undgå at investere i egen fysisk hardware og kan i stedet skalere og administrere IT-infrastrukturen i skyen.

Sørg for en robust sikkerhed i clouden

Da mange virksomheder i højere grad ligger en større del af deres forretning og data i skyen, stiller det også en række spørgsmål og bekymringer i forhold til IT-sikkerhed og databackups. Mange er ligeledes i tvivl om, hvordan ansvarsfordelingen er mellem virksomheden og cloududbyderen i tilfælde af kritiske situationer.

Hos ed A/S kan vi sørge for, at din IT-sikkerhed står så stærkt som muligt, og at du har den rette backup-løsning til din cloudinfrastruktur. Her kan vi implementere en pålidelig cloud storage-løsning til backup af data via vores samarbejdspartnere Veeam og Wasabi. Det sikrer dig også en nem, overskuelig og scalérbar backup-løsning, der er fri for en masse administration og beskyttet mod blandt andet ransomeware-angreb.

Vil du vide mere om de forskellige cloudløsninger? Tag en snak med os, og bliv klogere på de mange muligheder med cloud hosting.

Brug for hjælp?

For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for nogle få oplysninger fra dig.