Hos ed A/S tilbyder vi fleksible løsninger indenfor lager og logistik, så du er sikker på at få et agilt leveranceflow, når du handler IT-udstyr hos os. Vi har eget højlager på dansk grund og kan tilbyde kundetilpassede bufferlagre, hvis du løbende har brug for nyt IT-udstyr. Vi gør det kort sagt nemt, enkelt og effektivt for din virksomhed at optimere jeres IT-infrastruktur. Bliv klogere på, hvad vi kan tilbyde din virksomhed indenfor lager og logistik herunder.
Forsendelse fra eget højlager i Danmark
Forsendelse til ind- og udland
Mulighed for et bufferlager tilpasset din virksomheds behov
Mulighed for levering via vores egen kurérservice
Mulighed for afhentning hos ed A/S
Mulighed for sammenpakning af IT-udstyr
Følg nemt din forsendelse og ordrestatus via MIT ed
Har I brug for hjælp?
En fleksibel logistikløsning tilpasset din forretnings behov
Hos ed A/S ønsker vi at imødekomme vores kunders individuelle behov indenfor lager og logistik. Derfor er du heller ikke låst fast på én enkel leveringsløsning, når du samarbejder med os. Vi kan levere til din virksomhedsadresse eller en anden ønsket destination, og ved større leverancer tilbyder vi levering med vores egen kurérservice.
Du har også mulighed for at hente dine varer direkte på vores adresse i udkanten af Skødstrup ved Aarhus, hvis det passer dig bedre. Vi er altid til at tale med, så tøv endelig ikke med at tage en snak med os omkring dine logistikbehov.
Få leveret dit IT-udstyr til både ind- og udland
Har din virksomhed også afdelinger i andre lande, og har dine medarbejdere eller IT-folk her også brug for nyt IT-udstyr? Hos ed A/S kan vi levere rundt i hele Danmark samt i udlandet, så du kan nøjes med at have én IT-leverandør. Det gør det nemt og overskueligt for dig at sikre en velfungerende digital arbejdsplads på tværs af lokationer.
Hold nemt øje med dine IT-leverancer via MIT ed
Hos ed A/S arbejder vi hver dag for at sikre din tillid til os som samarbejdspartner. I den forbindelse sætter vi en stor dyd i, at du får varerne i rette tid og præcist, som det er bestilt. Derfor tilbyder vi også fuld gennemsigtighed på alle IT-leverancer.
Via vores kundetilpassede online platform, MIT ed, kan du nemt holde styr på alle detaljer vedrørende dine ordrer hos os. Her kan du blandt andet følge forsendelsen af dine varer, se den aktuelle ordrestatus, administrere dit firmas brugere samt se en oversigt over henholdsvis din ordrehistorik og status i bufferlageret. Derudover har du mulighed for at chatte direkte med vores Inside Sales team og nemt oprette en RMA, hvis det skulle ske, at der er fejl på dine varer.
Lad os stå for klargøring og sammenpakning af dit IT-udstyr
Det ligger oftest et større arbejde for dine egne IT-folk at klargøre det nyindkøbte IT-udstyr. Ønsker du at frigøre tid til andre vigtige IT-opgaver, kan du lade os håndtere opsætningen af enhederne. Med vores konfigurering- og imagepålægningservice kan vi stå for at tilpasse systemer, software og sikkerhedsforanstaltninger på de givne enheder. Dermed er dit IT-udstyr klar til at blive taget i brug med det samme, du modtager det.
Derudover kan vi sørge for at tyverimærke og lasergravere IT-udstyret samt påsætte glasbeskyttelse og covers på nye telefoner eller tablets. Ved større leverancer kan vi også håndtere udpakning af dit IT-udstyr på stedet og tage emballagen med os igen, hvorefter vi bortskaffer det på ansvarlig vis.
Har du en IT-installation, du skal have opsat? Lad vores montageafdeling klare arbejdet for dig, og frigør tid i din IT-afdeling.