Drømmer du om at blive involveret i alle tænkelige opgaver inden for marketing? Og ønsker du en læreplads inden for grafisk kommunikation med fokus på forretningsunderstøttende marketing? Bliv vores første mediegrafikerelev i ed A/S, og kom med fra starten, når vi går i luften med vores nye spændende brandingrejse.
Som mediegrafikerelev i ed A/S bliver du en del af vores marketingafdeling med reference til vores Marketing Operations Lead, der står for alle vores marketingopgaver, såsom koordinering og udførelse af alt grafisk materiale, billedredigering, SoMe-aktiviteter samt understøttelse af events internt og eksternt med vores kunder og samarbejdspartnere.
SELVSTÆNDIG, INITIATIVRIG OG NYSGERRIG
Vi leder efter dig, der er optaget på mediegrafikeruddannelsen, og som er på udkig efter en elevplads i et team, hvor det går stærkt på den gode måde. Du føler et stort ansvar for dine opgaver og når i mål med det, du sætter dig for. Det falder dig naturligt at prioritere dine opgaver, og du kan skabe overblik. Vi har mange forskellige opgaver i vores team, så det er vigtigt, at du kan gå ind og ud af flere opgaver på samme tid. Du trives i at samarbejde med andre kollegaer og med at løfte i flok. Det er også vigtigt, at du kan sige til og fra på opgaver.
ELEVPLADS MED FOKUS PÅ UDVIKLING
Som mediegrafikerelev hos ed A/S har vi et ønske om, at du udvikler dig igennem hele uddannelsen. Du er i høj grad selv med til at drive din egen læring og får tilknyttet en Trainee Development Plan, som følger dig gennem hele din elevtid. Vi sørger for, at du får en masse spændende og forskelligartede opgaver, der kan udvikle dine kompetencer.
Det er et plus, hvis du også har mod på også at skrive tekster til f.eks. SoMe-opslag, kampagner og andet skriftligt materiale. Det er en desuden en stor fordel, hvis du allerede har kendskab til SEO, HubSpot samt WordPress.
BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!
ed A/S i Skødstrup nord for Aarhus er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere – besøgende elsker at komme i vores hus og vores kundetilfredshed er høj – det er vi stolte af!
Vores værdier er Tryghed, Relationer & Kundeservice. Disse bliver efterlevet af alle medarbejdere og er med til at gøre os unikke i et skarpt konkurrencepræget marked. Hos ed A/S sætter vi en ære i at give verdens bedste kundeservice. Rimer vores værdier på dine, så er vi allerede tæt på et godt match.
I ed A/S har vi stor interesse for, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer inden for netop disse to områder.
Hos ed A/S tilbyder vi professionelle rammer med høj trivsel – vi fejrer vores succeser sammen. Du er selv med til at skabe dine muligheder og får 100% sparring og opbakning fra ledelsen til at nå dine uddannelsesmål og personlige mål – vi arbejder sammen om at give dig de bedste forudsætninger for at understøtte dig i dine ambitioner og udvikle dine kompetencer; både individuelt og sammen med dine kollegaer.
Lønnen er i henhold til gældende overenskomst under både elev-praktikken og skoleophold. Vi tilbyder desuden et godt samarbejde og et skønt socialt miljø på tværs i virksomheden som krydres med fredagsbarer, personalefester og julefrokost. Derudover har vi en velfungerende personaleforening, der afholder aktiviteter hen over året. Som elev hos ed A/S deltager du endvidere i vores årlige elevdag med eleverne fra andre afdelinger i virksomheden.