Brænder du for at arbejde i spændingsfeltet mellem data og forretning? Er du begejstret for digitalisering, automatisering og procesoptimering og klar til at gøre en forskel i en dynamisk virksomhed med fart på?
Hos ed A/S spiller Business Intelligence (BI) og automation en central rolle i at understøtte ledelsen, HR, forretningen og finansafdelingen med værdifulde dataindsigter, der sikrer databaseret beslutningstagning og gør vi som virksomhed udnytter vores digitale muligheder og på baggrund af dette får indsigt i vores fremtidige skalerbarhed samt procesoptimeringer.
Da vores dygtige BI Developer er vendt hjem til sin familie i udlandet, søger vi med lys og lygte en ny kollega, der kan træde ind i rollen og være med til at designe og udvikle data-automatik for os fremadrettet.
ANSVAR OG FORRETNINGSFORSTÅELSE
Med reference til vores COO (driftsdirektør) Betina Winther Davidsen, vil du i stillingen blive en del af vores IT & Development Team med base i Skødstrup ved Aarhus. Du vil få et stort selvstændigt ansvar, som kræver, at du sætter dig ind i vores måde at drive forretning på, således at rapporter, automationer og procesoptimeringer understøtter dette. Du kommer i stillingen til at bevæge dig inden for følgende arbejdsområder:
- Sikre indsamling, analyse og præsentation af data, der understøtter databaserede beslutningsprocesser på tværs af organisationen.
- Designe, udvikle og vedligeholde avancerede dashboards og rapporter i Power BI, som hjælper afdelingerne med at følge KPI’er og træffe informerede beslutninger.
- Sikre korrekt data fra forskellige kilder og udvikle dataarkitekturen, så data er tilgængelige og strukturerede til analytiske formål.
- Effektivisering og optimering gennem automatisering af processer på tværs af afdelinger.
- Arbejde tæt sammen med ledelsen og andre vigtige interessenter for at forstå og opfylde deres data- og analysebehov.
- Bidrage til at identificere og gennemføre datadrevne forbedringsinitiativer, som kan optimere processer, øge effektivitet og skalerbarhed.
LYTTENDE, VURDERENDE OG MÅLRETTET
”I teamet ønsker vi os en ny kollega, der har en høj faglighed og er nysgerrig på at forstå de forskellige afdelingers behov i forhold til data. Det er også vigtigt at kunne prioritere og komme helt i mål med opgaverne – her er jeg en solid støtte, så vi sikrer, at der er fremdrift, og at en rapport er need to have og ikke nice to have”. Betina Winther Davidsen, COO.
Du er lyttende og det falder dig naturligt at danne nye relationer. Du evner at imødekomme virksomhedens behov for herigennem at sikre en høj intern kundetilfredshed. Derudover ser du en stor værdi i at sparre, dele viden og generelt samarbejde med dine kollegaer på tværs af funktioner og forretningsområder.
Desuden ser vi gerne, at du er udviklingsorienteret og selvstændigt tilegner dig ny viden på området for at holde dig skarp inden for dit felt og de generelle trends i markedet. For at understøtte dette vil relevante certificeringer skulle erhverves og opretholdes indenfor arbejdsområdet.
Dine kompetencer har stor værdi og potentielt indflydelse på forretningsområdernes beslutninger og derfor skal du kunne nikke til størstedelen af nedenstående ønsker:
- Minimum 3 års erfaring med BI løsninger som Power BI, DAX eller andre værktøjer som Tableau, QlikView eller Looker. Erfaring med datahåndtering og rapportering
- Indgående kendskab til SQL, datamodellering, datawarehousing og ETL-processer samt erfaring med dataarkitektur. Erfaring med Power Automate og Azure DevOps er en fordel
- Stærk evne til at koble data til brugbare analyser på en klar og forståelig måde gennem dashboards tilegnet både tekniske og ikke-tekniske interessenter
- Viden om og kendskab til brugen af AI indenfor de arbejdsområder der ligger i rollen
- Erfaring med stakeholder management og evnen til at oversætte forretningsbehov til tekniske løsninger.
- Uddannelse i datalogi, statistik, økonomi, business analytics eller lignende
- Erfaring med cloud platforme som Azure, AWS eller Google Cloud er en fordel.
- Erfaring med avanceret dataanalyse og machine learning især inden for LLM (large language model) er en klar fordel og forventes at komme til at fylde i rollen på sigt.
BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!
ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder indenfor såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –besøgende elsker at komme i vores hus.
I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer indenfor netop disse to områder.
I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen. Vi arbejder sammen om at sætte og nå dine mål således, at du har mulighed for at udvikle dig og løbende få flere kompetencer indenfor dit felt. Ligeledes bliver du en del af et professionelt, men uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder ud fra målsætningen om at være Danmarks bedste arbejdsplads, og at arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen. Dette understøttes af vores værdier, der er baseret på tryghed, relationer og kundeservice. Vi drives af at give vores kunder, samarbejdspartnere og hinanden den bedste oplevelse og service.
ed A/S tilbyder et job, der giver den vedholdende medarbejder rigtig gode karrieremuligheder. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, velfungerende personaleforening, træningsfaciliteter i virksomheden samt mulighed for at indgå i frokostordning.