Hos ed A/S hjælper vi virksomheder og offentlige institutioner med at skabe overblik, tryghed og vished om deres aktuelle sikkerhedssituation, NIS 2-compliance samt mulige konsekvenser af brud på deres IT-sikkerhed. Vi sørger i den forbindelse for løsningerne, så jeres IT-sikkerhed kan stå så stærkt som muligt.
Vores sikkerhedsspecialister følger nøje med i udviklingen og kan derfor rådgive om og løfte jeres sikkerhed, så den altid er tilpasset det generelle trusselsbillede. Vi samarbejder tæt med nogle af markedets førende sikkerhedsproducenter, heriblandt Dell og Secureworks, og kan tilbyde skræddersyede løsninger, der sikrer jeres data og virksomhedens oppetid.
En stærk infrastruktur er altafgørende for jeres organisation
Sikkerhedsproblemer er noget, alle virksomheder og offentlige institutioner i den ene eller anden udstrækning er udsatte overfor. Det er ikke et spørgsmål om “hvis” men mere et spørgsmål om “hvornår”. Hvis din organisation ikke er ordentligt klar, når et angreb sker, kan det risikere at have alvorlige konsekvenser — både nu og her men også på den længere bane, da det i sidste ende kan gå ud over omdømmet.
At være ordentlig gearet til at modstå fremtidige cyberangreb, heriblandt ransomware-angreb, er derfor afgørende for at sikre en levedygtig virksomhed. Samtidig bør du som virksomhed eller offentlig institution altid leve fuldt op til de givne compliance-krav fra branchen og myndighederne omkring databeskyttelse. Alt dette kan vi hjælpe med og løse de specifikke udfordringer og sårbarheder, din organisation står overfor.
LÆS OGSÅ: Har du styr på sikkerheden?
Har I styr på sikkerheden?
Tag de nødvendige forholdsregler for at undgå cyberangreb
Cyberkriminalitet er en større trussel end nogensinde, hvor virksomheders og institutioners daglige drift i høj grad er bundet op i IT. Bagmændene bag hackerangrebene er heller ikke længere amatører, der opererer selvstændigt men i stedet strukturerede og topprofessionelle kriminelle organisationer, der planlægger fuldt ud koordinere angreb med nøje kalkulerede ransombeløb.
Omkostningerne ved at have et sikkerhedsproblem i din infrastruktur kan være omfattende i tilfælde af cyberangreb, både direkte økonomisk og i forhold til downtime. Samtidig kan det være svært at vide, om ens virksomhed er inficeret uden tilstrækkelig overvågning. Derfor er det afgørende, at I nøje monitorerer jeres infrastruktur og tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. På den måde kan I sikre jer, at jeres IT-infrastruktur står stærkest muligt mod mulig IT-kriminalitet, og I har planen klar, hvis et angreb sker.
IT-sikkerhedsløsninger med udgangspunkt i din organisations behov og risikoprofil
IT-sikkerhed er en kompliceret verden med sikkerhedsløsninger og teknologier, der tit er ret komplekse og kræver en masse know-how og teknisk ekspertise for at implementere. Vores erfaring siger os også, at mange virksomheder har tendens til at investere i omkostningstunge cyber security-løsninger, der ikke er nødvendige og kun delvis skaber en reel værdi på grund af manglende indsigt.
Hos ed A/S kan vi hjælpe med alt, der har med IT-sikkerhed at gøre. Hvad end I har brug for at få den fundamentale sikkerhed på plads eller ønsker en højt avanceret løsning med fuld support inkluderet, står vi til rådighed. Vi baserer altid vores løsninger på en dybdegående forståelse af din organisations udgangspunkt og behov og sørger for, at I investerer de rigtige steder i cyber security.
LÆS CASEN: WithSecure-løsning til Design Eyewear Group
Vi passer på dit IT-miljø 24/7
For vores kunder, der har behov for en holistisk sikkerhedsløsning med overvågning af alle endpoints, netværk og anvendte cloud-platforme, tilbyder vi XDR (Extended Detection and Response) som en mulighed. Med denne løsning kan vi opfange og håndtere alle angreb på tværs af dit IT-miljø — uanset hvornår de sker.
Gennem vores samarbejde med Dell og Secureworks og deres omfattende sikkerhedsoperationscentre (SOC) bestående af cyber security-specialister kan vi sørge for at monitorere dit IT-miljø 24/7. Sikkerhedsspecialisterne vurderer aktivt, om et reelt cyberangreb er ved at ske, eller om der er tale om en falsk positiv og handler med det samme. På den måde kan vi tage fuld hånd om situationen, øjeblikket den opstår. Så behøver I ikke at foretage jer noget overhovedet, og IT-afdelingen kan roligt holde fri i weekenden.
Vi foretager en udførlig risikovurdering af din virksomheds IT-sikkerhed
Som en vigtig del af at kunne tage ordentlig hånd om IT-sikkerheden, er der behov for at skabe det fulde overblik over din virksomheds udgangspunkt. I den forbindelse tilbyder vi en række ydelser, der kan give jere indsigt i niveauet af jeres nuværende IT-sikkerhed, og hvor der eventuelt bør sættes ind:
Sikkerhedsanalyse
Vi foretager en grundig gennemgang af dine eksisterende sikkerhedsforanstaltninger i netværket med det formål at identificere potentielle sårbarheder og områder, der kræver forbedringer. Vi overvåger jeres netværk i en defineret periode og udarbejder herefter konkrete løsningsforslag, der præsenteres i en overskuelig rapport.
Penetration test
Vi foretager en autoriseret og sikker simulering af et realistisk hackerangreb for at vurdere, hvor sikkert systemet er og identificere områder, der kræver forbedring. På den måde kan vi eliminere potentielle trusler og sårbarheder i IT-systemet, inden ondsindede aktører får mulighed for at udnytte dem.
Sårbarhedsscanning
Ofte er der sårbarheder flere steder i IT-systemet, nogle mere kritiske end andre. Med en sårbarhedsscanning vurderer og prioriterer vi sårbarheder, der bør elimineres baseret på faktorer såsom deres risiko for at blive udnyttet og alvorligheden af påvirkningen. Det skaber overblik og en prioriteret plan for, hvordan vi kan løfte IT-systemets sikkerhedsniveau.
Klæd medarbejderne på til at opretholde IT-sikkerheden i hverdagen
For at få succes med IT-sikkerheden i jeres organisation er det vigtigt, at alle medarbejderne og ikke mindst ledelsen er klædt godt på til at kunne håndtere og forebygge truslen fra eventuelle cyberangreb, såsom phishing mails. Hos ed A/S tilbyder vi at træne dine medarbejdere i anvendelsen og overholdelsen af jeres interne sikkerhedsprocedurer, og hvordan ledelsen kan sørge for at gå forrest i den forbindelse.
Forebyg ransomware: Få en sikkerhedsplakat til kontoret
Vores løsninger dækker dig også ind i forhold til NIS 2
Mange organisationer har pt. et særligt fokus på NIS 2-direktivet. Det indebærer et omfattende framework for, hvordan offentlige institutioner og virksomheder indenfor en lang række sektorer skal blive bedre stillet til at håndtere de aktuelle sikkerhedsrisici indenfor IT. Vedtagelsen af NIS 2 skyldes blandt andet også, at det globale trusselsbillede er mere usikkert end nogensinde.
Ligesom GDPR er NIS 2 en ganske kompliceret størrelse og kan for de fleste være svært at få ordentligt styr på. Hos ed A/S kan vi sørge for at dække din virksomhed eller institution helt ind i forhold til at sikre 100% compliance med NIS 2-direktivet gennem vores forskellige sikkerhedsløsninger. Derudover leverer vi løbende sparring, så din organisation altid kan føle jer sikre på, at I overholder de nye lovkrav.
Hav backup-planen klar, når sikkerhedstruslen opstår
Der hersker ingen garantier, når det handler om sikkerhed og IT. Af den grund anbefaler vi, at du har en response plan klar, hvis virksomheden står over for en cybertrussel. Med en response plan er det muligt at reagere hurtigt og effektivt på et hackerangreb eller anden form for sikkerhedsbrud. Dette er afgørende for at minimere skaden og hurtigt begrænse hackernes adgang til IT-systemet.
Hos ed A/S kan vi hjælpe med at definere kritiske netværkskomponenter, ansvarsområder, påkrævede handlinger og andre vigtige detaljer, der tilsammen udgør en koordineret strategi for, hvordan din organisation bedst muligt hurtigt kan identificere, isolere og inddæmme truslen.
Backup og disaster recovery
Derudover tilbyder vi individuelt tilpassede løsninger indenfor backup og disaster recovery, der kan sikre eksisterende data og genskabe tabt data i tilfælde af malwareangreb, hardwarefejl eller utilsigtet sletning. Backup og DR er en vigtig del af at kunne minimere nedetid, genoprette kritiske systemer og data så hurtigt som muligt og sikre, at din forretning kan genoptage normale driftsforhold.
Hos ed A/S arbejder vi Sammen om IT
Med ed A/S får du en erfaren og fuldt ud professionel IT-partner, der altid har dine specifikke behov og situation for øje. Vi kan hjælpe med alt, der har med din IT-infrastruktur og IT-sikkerhed at gøre. Vores mål er at gøre din arbejdsdag lettere og mere tryg med individuelt tilpassede IT-løsninger, der bidrager til at sikre en levedygtig forretning uden overhængende sikkerhedstrusler. Tag en snak med vores sikkerhedsspecialister i dag, og lad os sammen løfte din IT-sikkerhed.