E-COMMERCE SPECIALIST TIL IT-BRANCHEN?

Vil du tage ansvaret for at videreudvikle vores nye B2B-webshop og spille en nøglerolle inden for salg, webshop-optimering og e-commerce? Trives du med at få stor indflydelse og arbejde et sted, hvor dine ideer hurtigt bliver til virkelighed og sikrer vækst samt videreudvikling af ed A/S’ position i markedet?  

E-Commerce Specialist rollen hos ed A/S er en nyoprettet stilling, og derfor får du lov til at skabe din egen stilling i en salgsvirksomhed med fingeren på pulsen. Opgaven er klar: Du skal effektivisere salget ud mod både eksisterende og nye kunder.  

MÅLRETTET, INITIATIVRIG, AMBITIØS OG IDÉRIG 

Med reference til vores ene Sales Manager får du ansvar for at drive, videreudvikle og samle vores salg- og e-commerce-aktiviteter, så vores kunder både bliver inspirerede og får den information, de har brug for. Samtidig spiller du en vigtig rolle i at udvikle og forme vores salgsstrategi. Vores webshop er udelukkende henvendt til B2B, og vi sælger til et bredt udvalg af kunder primært på det danske marked.  

ANSVARS- OG ARBEJDSOMRÅDER

  • Forskelligartede opgaver inden for salg, webshop og kundeservice 
  • Ansvarlig for at drive salget via vores e-commerce-platforme 
  • Samarbejde med IT & Development omkring optimering af vores webshop-brugeroplevelse og look på frontend baseret på analyser af brugeradfærd 
  • Varetage dine egne produktkategorier og yde sparring på hvilke produkter, vores kunder er interesserede i 
  • Koordinering og håndtering af kampagner i samarbejde med indkøb og marketing  
  • Forberede og eksekvere målrettede tilbud og salgsfremmende initiativer over for udvalgte kundegrupper  
  • Daglig kontakt til kunder, samarbejdspartnere og leverandører 
  • Ansvarlig for at sikre, at sortimentet på webshoppen er i overensstemmelse med efterspørgslen på salgsmarkederne, så området vækster i forhold til vores målsætning 
  • Det hele skal pakkes ind i verdensklasse kundeservice, der giver kunden en unik oplevelse af, at vi er Sammen om IT

FAGLIGHED OG DRIVE INDEN FOR E-COMMERCE

Vi forestiller os, at du har minimum et par års erfaring med e-commerce, salg, handel, marketing eller noget tilsvarende. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med en webshop og B2B samt interesse for vores produkter. Derudover er det en selvfølge, at du er selvkørende og brænder for dit fag. 

Du arbejder struktureret og vedholdende med øje for faste KPI’er og omsætningsmål. Du arbejder professionelt og involverende gennem hele e-commerce-salgsprocessen både i forholdet til kunder, leverandører og kolleger.  

Som person har du høje ambitioner og er yderst kompetent til at drive e-commerce-forretningen. Du har en sund forretningsforståelse i forhold til ROI, som gør dig i stand til at forstå, hvordan du bedst agerer og spiller sammen med de øvrige afdelinger for herigennem at skabe værdi. Du er dygtig til at kommunikere tydeligt og er en vellidt og synlig kollega.  

BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!

ed A/S tilbyder professionelle rammer med høj trivsel, hvor succeser fejres sammen. Du er selv med til at skabe dine muligheder og får 100% sparring og opbakning fra ledelsen til at nå dine mål. ed A/S arbejder sammen om at give dig de bedste forudsætninger for at understøtte dig i dine ambitioner og udvikle dine kompetencer både individuelt og i samarbejdet med andre teams. ed tilbyder desuden et godt samarbejde, et skønt socialt miljø på tværs i virksomheden og en unik kultur, der skal føles og mærkes. For rollen her er der i øvrigt deltagelse i salgsmøder, go-tomarked-planer mv. 

ed A/S er 100% danskejet og er totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –besøgende elsker at komme i vores hus. 

I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer inden for netop disse to områder. 

Lønpakken forhandles individuelt og indeholder god fast løn, pension, sundhedsforsikring, en velfungerende personaleforening og meget mere.  

Vil du med på holdet?

  • Vi inviterer løbende til samtale og håber at kunne byde vores nye E-Commerce Specialist velkommen i det nye 2025 år.
  • Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Mike Le Kruse Madsen på tlf.: 69149645.
  • Alle henvendelser behandles fortroligt. 
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV
Læs mere om vores Privatlivs- & cookiepolitik.