Kan du byde ind til den kommercielle retning og sikre vækst samt videreudvikling af ed A/S’ position i markedet? Som Sales Manager hos ed A/S bliver du den tredje salgsleder med direkte ansvar for et team på 6-8 medarbejdere, som du selv er med til at rekruttere og opbygge. I rollen bliver du samtidig en del af ledergruppen.
SELVSTÆNDIG, INITIATIVRIG OG PROFESSIONEL
Med reference til virksomhedens Salgsdirektør (CSO) bliver du medansvarlig for at sikre den optimale salgsorganisation og markedstilgang. Som Sales Manager får du til opgave at udvikle den salgsrettede del af forretningen i tråd med virksomhedens strategi og vision i et tæt, tværfagligt samarbejde med CSO og den øvrige organisation. Du bliver qua din rolle ansvarlig for at etablere, fastholde og videreudvikle partnerskaber med strategisk udvalgte kundegrupper og samarbejdspartnere, der skaber værdi for ed A/S både nu og i fremtiden.
ANSVARS- OG ARBEJDSOMRÅDER
- Ledelse, lederskab og en tydelig rollemodel: På overordnet niveau vil du drive et team på 6-8 Account Managers
- Den primære forretning er B2B salg af IT-udstyr, men bevæger sig også inden for områderne Public, AV, CYOD, Cirkulær IT, Netværk & Sikkerhed, Server Storage, Printløsninger, Montage af IT-løsninger mv.
- Forankre forretningsstrategien i salgsteamet i samarbejde med de eksisterende to Sales Managers – herunder tiltag i markedet – så den og de udleves i alle hjørner af salgsorganisationen.
- Budget- og resultatansvar for den samlede salgsorganisation – vi har et fælles mål, som vi alle løber efter – det tror vi på skaber den bedste salgskultur.
- Optimere forretningsgange og processer til at være datadrevne og optimale via CRM.
- Understøtte organisationen og forretningen ved kontinuerligt at udvikle vores Account- og Key Account Managers i at sælge og levere anerkendt IT-udstyr og IT-løsninger. Det hele skal pakkes ind i verdensklasse kundeservice, der giver kunden en unik oplevelse af, at vi er Sammen om IT.
FORRETNINGSFORSTÅELSE, BRANCHEKENDSKAB OG DRIVE
Du har dokumenteret erfaring fra en lignende stilling i en virksomhed, der beskæftiger sig med salg af B2B løsninger – gerne fra IT-branchen. Derudover er det et krav, at du er akkvisitiv, har et solidt netværk og et godt ry inden for branchen, samt ledelseserfaring. Du arbejder struktureret og vedholdende med budgetter, faste KPI’er og omsætningsmål. Du arbejder professionelt og involverende gennem hele salgsprocessen – både i forholdet til kunder, leverandører og kolleger.
Du har relevant kommerciel uddannelse; dog vægtes relevant og dokumenteret erhvervserfaring højest. Som person har du høje ambitioner og er yderst kompetent til at drive en salgs- og specialistafdeling og få de enkelte medarbejdere til at lykkes gennem motivation, trivsel og succes. Du har en sund forretningsforståelse, som gør dig i stand til at forstå, hvordan du og dine teams bedst agerer og spiller sammen med de øvrige afdelinger for herigennem at skabe værdi. Du er dygtig til at kommunikere tydeligt og er en vellidt og synlig leder.
BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!
ed A/S tilbyder professionelle rammer med høj trivsel, hvor succeser fejres sammen. Du er selv med til at skabe dine muligheder og får 100% sparring og opbakning fra ledelsen til at nå dine mål. ed A/S arbejder sammen om at give dig de bedste forudsætninger for at understøtte dig i dine ambitioner og udvikle dine kompetencer både individuelt og sammen med dit team. ed tilbyder desuden et godt samarbejde, et skønt socialt miljø på tværs i virksomheden og en unik kultur, der skal føles og mærkes. For rollen her i øvrigt deltagelse i ledermøder, lederture, salgsledermøder og strategiworkshops med både fagligt og socialt indhold.
ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder inden for såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –besøgende elsker at komme i vores hus.
I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer inden for netop disse to områder.
Lønpakken forhandles individuelt og indeholder god fast løn, bonus, pension, sundhedsforsikring, en velfungerende personaleforening og meget mere.