Vil du stå i spidsen for salget af vores koncept omkring tilbagekøb og re-cycling af IT-udstyr? Har du erfaring med at skabe fantastisk kundetilfredshed? Er du vild med relationsskabende salg, og falder det dig naturligt at tale ind i bæredygtighed, CSR, ESG og CO2-beregninger?
Så er du måske vores nye Circular Sales Specialist, der får privilegiet at blive en del af en IT-virksomhed i stabil vækst, der høster stor anerkendelse i markedet for vores håndtering og re-cycling af brugt IT-udstyr.
FÅ EN SPECIALIST-ROLLE INDENFOR BÆREDYGTIGHED
Som Circular Sales Specialist forventes det, at du i rollen står i spidsen for og brænder for at tage ansvaret for branding og salg af vores Circular-IT-løsninger. Du skal inspirere og sikre, at vores Account Managers har den rigtige viden og de kompetencer der skal til for at bringe Circular IT i spil på kundemøderne. Det er vores mulighed for at komme helt tæt på Life-Cycle-Management af IT-udstyr hos kunderne, hvor vi på forsvarligt vis og efter alle gældende regulativer og aftaler håndterer deres brugte IT-udstyr.
Udover specialistrollen får du direkte kundekontakt. Du skal bringe din faglighed i spil og kunne rådgive vores kunder om de muligheder der ligger i bæredygtig håndtering af IT-udstyr, så snart vores Account Managers har åbnet døren, spottet et behov hos kunden og inviterer dig med på kundebesøg.
Vores omfang på vores Circular IT-produktion er bygget op omkring vores kunders efterspørgsel samt vores blik for, hvad fremtiden bringer i forhold til nye krav om håndtering af brugt IT-udstyr. CO2-regnskab og ESG-rapportering er så småt ved at indfinde sig i vores kunders efterspørgsel – har du erfaring indenfor dette felt, byder vi det hjerteligt velkommen.
Hos ed A/S ser vi os selv som en rådgivende sparringspartner, der holder hvad vi lover. Vi er med kunden hele vejen til løsningen er valgt og til den er sikkert håndteret – det er nemlig vigtigt for os, at relationen med vores kunder er langvarig, tryg og troværdig.
Dine primære opgaver vil være følgende:
- Køb, prissætning og salg af brugt IT-udstyr
- Generel kunderådgivning, sparring og sagshåndtering iht. Processer omkring håndtering af brugt IT-udstyr
- Compliance – herunder med GDPR, ESG mv.
- Sparre med kollegaer om kundevendte løsninger, services og generel håndtering af brugt IT-udstyr
- Sikre rette certificeringer i teamet, så vi sikrer compliance
LIDT OM DIG
Du er udadvendt med et naturligt drive for køb, prissætning og salg omkring brugt IT-udstyr. Du kan gå forrest og vise vejen, men formår samtidig at arbejde strategisk inden for dit felt og optimere, udvikle og nytænke sammen med kunderne og teamet for at sikre fremtidig vækst.
Som person er du nysgerrig, struktureret og har et naturligt selvstændigt drive med prioriteringerne i orden. Det er altafgørende, at du har en stærk ansvarsfølelse, og at dine kompetencer omkring ordentlighed er på plads. Du ser dig selv passe ind i en kultur, hvor trivsel og frihed under ansvar er nøgleord. Du ved, at du er en del af et team og at I sammen er en succes, men du tager også gerne selv teten på at optimere løsninger til kunder og kollegaer samt at dele ud af din viden.
Du er udviklingsorienteret og videbegærlig. Du sætter en ære i at holde dig skarp inden for dit felt og de generelle trends i markedet. Du er lyttende og relationsskabende af natur og forstår at sætte dig ind i kundens behov for derigennem at sikre høj kundetilfredshed.
Vores ønske til dig er, at du har:
- Salgskompetencer indenfor området Circular IT
- En solid forretningsforståelse og overblik
- Formidlingsevner
- Kendskab til produktionsflow på sletning af data og drift deraf
- Erfaring med at levere input til pipeline, som sikre flow i forretningen
BLIV EN DEL AF EN SUCCES – OG GØR KARRIERE!
ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder indenfor såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –besøgende elsker at komme i vores hus.
I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi opnået to ISO-certificeringer indenfor netop disse to områder.
I stillingen tilbydes du helt unikke rammer og 100% opbakning fra ledelsen. Vi arbejder sammen om at sætte og nå dine mål således, at du har mulighed for at udvikle dig og løbende få flere kompetencer indenfor dit felt. Ligeledes bliver du en del af et professionelt, men uformelt miljø med imødekommende og sociale kollegaer, hvor vi i det daglige arbejder ud fra målsætningen om at være Danmarks bedste arbejdsplads, og at arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen. Dette understøttes af vores værdier, der er baseret på tryghed, relationer og kundeservice. Vi drives af at give vores kunder, samarbejdspartnere og hinanden den bedste oplevelse og service.
ed A/S tilbyder et job, der giver den vedholdende medarbejder rigtig gode karrieremuligheder. Lønpakken forhandles individuelt og indeholder god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, velfungerende personaleforening, træningsfaciliteter i virksomheden samt mulighed for at indgå i frokostordning.