Sales specialist – Choose Your Own Device (CYOD)

ed Services A/S oplever massive kundeefterspørgsler på as-a-service-løsninger blandt andet inden for CYOD. Har du et stort salgs- og servicegen, og er du ambitiøs og tænker løsningsorienteret? Sætter du samtidig en ære i at løse kundens organisations behov i et tæt samarbejde, hvor du søger at skabe langvarige relationer? Så kan du være den helt rigtige nye kollega, der skal indgå i vores bruttolønsteam.

Trives du derudover en virksomhed med mindsettet, kulturen og rammerne der kan understøtte next step i din karriererejse, så kunne ed Services A/S godt være det rette match til dig.

SELVSTÆNDIG, INITIATIVRIG OG professionel

Med base i virksomheden og med direkte reference til direktøren for ed Services A/S bliver du ansvarlig for at understøtte ed A/S’ Account- og Key Account Manager, når de sparker døren ind hos en potentiel ny B2B-kunde, der efterspørger en bruttolønsordning for deres medarbejdere. Din primære opgave er at formidle og sælge vores koncept omkring CYOD, drive processen omkring informationsmøder, tilbudsgivning og opfølgning indtil kunden indgår i et samarbejde. Alt sammen indkapslet i en professionel kundeservice, der giver kunden en unik oplevelse! Herefter bliver du understøttet af teamet i de administrative opgaver omkring CYOD.

Du ser muligheder frem for begrænsninger, er målrettet, omstillingsparat samt besidder et ustoppeligt drive i en varieret og spændende arbejdsdag. Du trives med masser af kundekontakt og sætter en ære i at give den bedste rådgivning efter en grundig behovsafdækning sammen med kunden. Du er ikke bleg for proaktivt selv at tage fat i en sælger, der har en interessant kunde ift. CYOD, men ser derimod dette som en mulighed for at vækste og udbygge forretningen omkring bruttoløn.

TROVÆRDIG OG RELATIONSSKABENDE

Du har god erfaring med salg af B2B-løsninger inden for CYOD og kan dokumentere dette. Du er i stand til at tage hele ansvaret for og styre hele salgsprocessen og herigennem skabe værdi for ed Services og ed A/S.

Din personlighed er positiv og tillidsvækkende, og du er dygtig til at skabe og fastholde relationer. Du er i stand til at arbejde struktureret og professionelt – både i forholdet til kunder, leverandører og kolleger. Du hviler i dig selv og vinder på din personlighed i kundemøder og blandt dine kolleger.

Til gengæld bliver du en del af en virksomhed, hvor vi sætter en ære i give verdens bedste kundeservice, og hvor vi har en ledelse, der bakker op om din forretning samt motiverer og understøtter dig i dine ambitioner.

OM DIN NÆSTE ARBEJDSPLADS

ed Services A/S er et søsterselskab til ed A/S. Hos ed Services beskæftiger vi os med as-a-service koncepter, hvor vi rådgiver og formidler finansielle aftaler mellem virksomheder og offentlige institutioner, der indgår aftale med ed A/S til indkøb af IT og digital infrastruktur. Vores fokus er at hjælpe med at optimere IT-økonomien og samtidig afhjælpe den miljømæssige belastning. Vi ser CYOD som et vigtig strategisk as-a-service- forretningsområde med masser af vækstmuligheder.

ed A/S er 100% danskejet og totalleverandør af hardware og IT-infrastrukturløsninger. Vi har store og velkendte kunder indenfor såvel offentlige institutioner som private erhvervsvirksomheder landet over. ed A/S har et godt renommé i markedet blandt kunder, leverandører og samarbejdspartnere –besøgende elsker at komme i vores hus.

I ed A/S har vi stor interesse i, hvad der rører sig i omverdenen. Vi har derfor et stort fokus på CSR & Miljø samt IT-sikkerhed af høj kvalitet. Derfor har vi i efteråret 2022 opnået to ISO-certificeringer indenfor netop disse to områder.

Vi er på en vækstrejse med fuld fart på, og du bliver en del af en afdeling og en virksomhed fyldt med gode kollegaer, hvor vi er sammen om at skabe den gode stemning, de tårnhøje resultater og den personlige kundekontakt. Du kommer på et hold med engagerede og skarpe hoveder og bliver en del af et uformelt og åbent kontormiljø med plads til både faglig snak samt smil og grin over skrivebordet.

Lønpakken forhandles individuelt og indeholder god fast løn, bonus, pension, sundhedsforsikring, en velfungerende personaleforening og meget mere.

Vil du med på holdet?

  • Læs mere om Choose Your Own Device / Bruttoløn
  • Har jobbet som Sales Specialist CYOD fanget din interesse? Så glæder vi os til at modtage en målrettet ansøgning og dit CV, der uddyber de kompetencer og resultater du ønsker at bringe i spil hos os.
  • Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende og vil rigtig gerne have en ny kollega med opstart hurtigst muligt
  • Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte: Managing Director ved ed Services A/S, Glenn Mindegaard Post på tlf. 32 25 50 88.
1Indtast dine oplysninger
2Vedhæft din ansøgning og CV
Læs mere om vores Privatlivs- & cookiepolitik.