01 Feb 2023

Fire fantastiske kollegaer, der er klar på nye udfordringer  

Så er der igen kommet friske kræfter hos ed A/S og der er tilmed sket ændringer internt, som byder på nye eventyr blandt vores kollegaer. 

For det første byder vi i dag Heidi Portz Knudsen velkommen i rollen som Accountant Assistant. Heidi har 10 års erfaring indenfor bogholderi samt finance, hvor hun især har beskæftiget sig med arbejdet med kreditorerne, hvilket hun også kommer til at arbejde med i økonomiafdelingen hos ed A/S.   

Heidi siger selv om sin opstart: “Jeg ser frem til at starte hos ed A/S og blive en del af hele ed-kulturen og at kunne være med til at gøre en forskel for både kunder og kollegaer. Det motiverer mig at have et godt arbejdsmiljø med gode og kompetente kollegaer, hvor der altid er plads til smil og et godt grin”. 

Fastansættelse i solution afdelingen 

Derudover har vi fastansat Malik Vilhelm Elsig Skole efter endt praktikforløb som Solution Sales Specialist indenfor Netværk og Sikkerhed. I løbet af sin praktik har han været under vingerne på vores solutionspecialister, hvor han har fået mere og mere praksis erfaring, og mulighed for at håndtere kunder på egen hånd. Her har han udvist selvstændighed som sælgende specialist, været proaktiv og gjort det godt i samspillet med kolleger, kunder og samarbejdspartnere.  

Vi har spurgt ind til Maliks tid som praktikant og hvordan han har oplevet sin udvikling gennem tiden: ”Personligt synes jeg, at jeg udviklede mig rigtig hurtigt – hvilket resulterede i, at jeg hurtigt fik mere ansvar og at jeg føler mig godt klædt på til at varetage min nye stilling, og lære endnu mere.” 

Fastansættelse hos Cirkulær IT 

Men der er ikke blot tale om et nyt eventyr for Malik, da vores Sales Trainee Mathias Davidsen også er blevet fastansat efter endt uddannelse på Aarhus Business College.  

Mathias kommer til at understøtte vores Cirkulær IT-afdeling ved blandt andet at etablere, fastholde og videreudvikle kundegrupper. Derudover har Mathias ansvaret for at håndtere indkøbs- og salgsordreprocessen, kundehenvendelser mm. vedr. Cirkulær IT og herigennem sikre kundeservice i verdensklasse. 

Mathias fortæller selv således om sin elevtid: ”Jeg er kommet rigtig langt på 2 år. Jeg har fået en stor produktviden inden for faget, samt fået muligheden for at arbejde selvstændigt, hvilket er fedt, fordi det udviser en stor tillid til mig som elev” 

Medarbejder i nye klær’ 

Hos ed A/S vægter vi i høj grad også udvikling af eksisterende medarbejdere og understøtter karrieremuligheder. Vores kollega Christian Davidsen fra Inside Sales er derfor tiltrådt i en ny stilling hos vores søsterselskab ed Services A/S. Her skal han rådgive og servicere vores kunder inden for finansielle løsninger som Operations Specialist, og på den måde skabe endnu større værdi for vores kunder.   

Vi ønsker alle held og lykke med deres nye stillinger og håber, at det bringer en masse ny erfaring og gode oplevelser med sig.  

Læs med her, hvis du tænke dig at høre mere om hvad vi tilbyder hos ed A/S