10 års-jubilæum

05 Sep 2022

Vi fejrer Martins 10-års jubilæum

Vi byder velkommen til mange nye ansigter for tiden, men der er også nogen, der efterhånden har nogle år på bagen. 

10 år har Martin Kristensen været hos ed A/S.

Så først og fremmest et stort tillykke til Martin med 10-års jubilæet hos ed A/S.

En familiær kultur

Da Martin i sin tid startede, var der 10 ansatte i virksomheden. En virksomhed, som føltes som en ekstra familie, hvor der var en varm og hjertelig kultur. En virksomhed, hvor han fik mulighed for at arbejde med det, han brænder allermest for – salg, vækst og det at hjælpe andre virksomheder. 

Vi spurgte Martin, om det så ikke har ændret sig en del over det sidste årti, hvor virksomheden er vækstet meget, og medarbejderstaben nu tæller omkring 80 ed’ere. Men Martin beretter om nærværet og kulturen som en forankret del af virksomheden: 

“Til trods for den vækstrejse, vi er på, har ed stadig formået at bevare det familiære og den unikke kultur. Og det er både medarbejdernes og ledelsens fortjeneste. Vi har en flad struktur, og det betyder meget for den gode atmosfære og den familiære kultur, som er så stor en del af ed’s DNA,” siger Martin. 

En del af vækstrejsen

Martin er glad for sit arbejde, og det betyder meget for ham at have indflydelse på virksomhedens udvikling som medarbejder. “De udfordringer og den udvikling, der er i rollen som Key Account Manager, er med til at gøre arbejdet spændende, og det er en fornøjelse at være med til at skabe vækst og udvikling i virksomheden.” Samtidig har forhold som stabilitet, tryghed og fleksibilitet i jobbet også haft stor betydning for, at Martin stadig er at finde hos ed. 

Og ifølge Martin tage han gerne 10 år mere:

“Jeg er glad for og stolt over at have været med på rejsen de sidste 10 år, hvor der er sket helt utroligt meget. Og jeg snupper gerne de næste 10 år eller mere med.” 

Stort tillykke med jubilæet, Martin – vi ser frem til at have dig som kollega de næste +10 år.