warehouse assistant lager

05 Sep 2022

Nye kræfter på lageret

Vi tager hul på en ny uge i bedste stil med solskin, højt humør og nye kræfter på vores lager.

Denne mandag har vi fået fornøjelsen af at byde velkommen til Nikolaj Jari Vinther Garbelmann, der starter som Warehouse Assistant.

Nikolaj har flere års erfaring fra detailbranchen med i bagagen, hvor han blandt andet har stiftet bekendtskab med varemodtagelse og logistikken bag dette. Vi ser rigtig meget frem til at blive en del af Nikolajs udfoldelse på lageret, og om gnisten i arbejdet siger han selv: “Det motiverer mig, når man kan mærke, at det arbejde, som man har leveret, har været med til at gøre en forskel for kunderne såvel som for firmaet”. Der er vi helt enige, og det er dejligt at have et frisk pust med på holdet.

Vi glæder os til at lære Nikolaj bedre at kende og til det nye samarbejde.

Kunne du også tænke dig at blive en del af ed A/S og den unikke kultur?

Tjek vores ledige stillinger ud her.